Fortsæt til indhold

Visionen om en mangfoldig Sydhavn

Stadsarkitekt Stephen Willacy fortæller om sin ambition for Sydhavnen, når området skal udvikles i fremtiden

Samfund
Jannik Schiermer Poulsen

Området mellem Filmbyen i nord og Tangkrogen i syd, også kaldet Sydhavnen, huser i dag et virvar af forskellige typer af virksomheder og aktiviteter.

Fungerende slagtehuse, værksteder, væresteder for socialt udsatte og kreative enklaver.

Men området går en ny fremtid i møde, og foreninger og interessanter er så småt begyndt tilkendegive holdninger i medierne.

Derfor har Lokalavisen talt med stadsarkitekt Stephen Willacy om hans visioner for stedet.

Det industrielle præg gør nemlig området uegnet til beboelse, men beliggenheden gør det oplagt til erhverv.

“Aarhus Downtown, som vi kalder området, ligger perfekt i forhold til banegård og Letbanen, så det ville være et oplagt erhvervsdistrikt. Beliggenheden gør, at man vil kunne undgå en masse biltrafik, når de andre forbindelser er så gode. Et erhvervsdistrikt ville også kunne bidrage positivt til byens skyline,” fortæller stadsarkitekten.

Koeksistens essentielt

Dermed er det ikke sagt, at Stephen Willacy har visioner om en steril erhvervsghetto med konsulenthuse i glas og stål, som bliver rømmet hver dag klokken 16.

“Vi har nu et godt erhvervsområde med en masse typer af forskellige virksomheder. Vi kan sagtens bygge videre på det, samtidigt med at vi kommer op i højden og får fortættet byen,” siger Stephen Willacy og fortsætter:

“Det stiller store krav til et kvarter, når der ikke er boliger, for hvordan sikrer man liv efter klokken 16? Det er de små og skæve virksomheder med til at sikre. Samtidigt har vi jo en fantastisk gruppe som 'Kulbroens Venner', der står for en masse arrangementer hernede. Sådan nogle ting skal fortsat dyrkes.”

Den ønskede blanding af det lidt rå og eksisterende liv på Sydhavnen og nye byggerier i stål og glas er meget godt illustreret i dette billede fra ’Kulbroen’.

De følsomme kreative

Stadsarkitekten er meget opsat på at bevare kvarterets sjæl, som i høj grad er repræsenteret af de gamle, slidte bygninger.

Derfor skal nogle af de rå og slidte bygninger stå side om side med de nye bygninger.
Lidt på samme måde som ved Centralværkstedet på den anden side af vejen, blot knapt så renskuret.

“Mange af bygningerne og meget af det liv, som findes nu, skal fortsat have lov til at blive her. Det må ikke blive for pænt og gentrificeret (betegnelse for, når pengestærke folk rykker ind og overtager et kvarter, red.) hernede, for så ryger stemningen, og derfor skal vi også holde øje med huslejeniveauet. De kreative virksomheder og små startups skal ikke knække halsen på en høj husleje, når smarte bureauer og konsulenthuse flytter ind. Der skal være plads til begge dele,” fastslår stadsarkitekten.

Plads til mangfoldighed

Sydhavnen huser også en masse socialt udsatte, blandt andet Hus Forbi, den grønlandske varmestue og 'kanyleparken'.

Dem skal der fortsat også være plads til, hvis det står til stadsarkitekten.

“De udsatte skal ikke bare kostes rundt. Området skal selvfølgelig ikke kun udvikles på deres præmisser, men det er vigtigt, at vi får skabt gode rum til de skæve eksistenser. Det kunne være et flot varemærke for Aarhus, hvis vi kunne rumme de udsatte og ko-eksistere på en god måde. Hvis vi sagde 'Yes, in my back yard' i stedet for at gemme dem væk,” fortæller Stephen Willacy.

Stadsarkitekten leger også med tanken om, at noget af det gamle slagteområde også kunne bruges til en by-farm med forskellige dyr på græs og en af de smukke, gamle staldbygninger som torvehal.
Men det er noget, som skal tages i en kommende dialog med området.

“Det kunne sagtens blive et fint, grønt område, hvor man får naturen ind i byen. Det ville da være fantastisk at cykle forbi et kogræsserlaug langs den nye, rekreative forbindelse,” siger en begejstret Stephen Willacy.

Store krav til bygherrer

Med tidligere erfaringer med øde erhvervsområder i mente vil der blive stillet store krav til de kommende bygherrer i området.

Stueetagen skal henvende sig til gaden og være en aktiv spiller i byrummet, ligesom at der skal være fokus på bygningernes vindpåvirkning, så det ikke blæser for meget i gadeplan.
Der skal også være plads til restauranter, caféer og lignende på gadeplan.

“Bygherrer og developers skal komme ind hernede på byens præmisser, og de skal vise, hvad projektet bidrager med til byen, når de skal udvikle deres projekter,” forklarer stadsarkitekten.

Han håber, at et så centralt erhvervsdistrikt også ville rykke lidt på danskernes frokostvaner, så de måske kommer lidt ud af husene i stedet for at spise i kantinen hver dag.

“Det vil kunne understøtte en skov af spisesteder, og området er jo også nu ved at blive et populært sted for street food. I dag har du et sted klods op og ned af 'Kohalen', som serverer champagne og østers. Det er måske et meget godt billede på den mangfoldighed, Sydhavnen skal have i fremtiden. Et mangfoldigt forretningskvarter vil også være mere attraktivt for de store virksomheder,” fastslår stadsarkitekten.