Fortsæt til indhold

Kickstart væksten i din virksomhed - kom til Innovationsmarked 2.0

Erhvervsstyrelsen inviterer små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden til Innovationsmarked 2.0. Bliv inspireret af storiværksætter Tommy Ahlers og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og få et konkret tilbud om vækstrettet samar

Samfund
Arkiv

VÆKSTEVENT Virksomheder der deltager i strukturfondsfinansierede projekter klarer sig væsentligt bedre på omsætning og jobskabelse end sammenlignelige virksomheder, som ikke gør - blandt andet fordi virksomhederne bliver mere innovative.
Derfor sætter Erhvervsstyrelsen nu fokus på en række, nye tilbud, som kan være med at sætte gang i væksten i endnu flere virksomheder.
Martin Kastoft fra Erhvervsstyrelsen forklarer:
- På Innovationsmarked 2.0. den 24. november i Køge vil deltagerne have mulighed for at møde nogle af de mest spændende tilbud, som er i gang netop nu - fx inden for kompetenceudvikling, udvikling af grønne forretningsmodeller, øget eksport eller hjælp til at udvikle nye, innovative produkter.
Innovationsmarked 2.0 byder på et kort, intensivt forløb, hvor der veksles mellem oplæg, interviews og et markedspladskoncept, hvor de forskellige projekter og deres tilbud stiller op til en snak med virksomhederne.
Martin Kastoft fortæller videre:
- Det vil være muligt at drøfte et konkret samarbejde med de forskellige projekter på dagen, så vi håber, at mange vil tage imod invitationen, og få ny viden, inspiration og et konkret tilbud om vækstrettet samarbejde med hjem.

Stærke partnere og kendte talere

Erhvervsstyrelsen arbejder tæt sammen med relevante partnere, blandt andre væksthuse, universiteter, erhvervsskoler og kommuner, som i hverdagen har en tæt kontakt med de små og mellemstore virksomheder.
Til eventen har man desuden allieret sig med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og serieiværksætter Tommy Ahlers, kendt fra DR-programmet Løvens Hule, som begge skal bidrage til at synliggøre de vækstmuligheder, der ligger lige for døren og venter.
- Vi håber, at Innovationsmarked 2.0 kan være med til, at flere virksomheder får viden om de muligheder, der ligger i at være med i de projekter, som strukturfondene medfinansierer.
Det er nemlig slet ikke så svært. Og gevinsterne er noget, som alle virksomheder kan forholde sig til, fx reducerede omkostninger, adgang til nye markeder eller styrket salg. Mulighederne er mange, de skal bare gribes, siger Martin Kastoft.
FAKTA

Erhvervsstyrelsen inviterer små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland og Region Hovedstaden til Innovationsmarked 2.0, der foregår den 24. november på Køge Handelsskole, Lyngvej 19, 4600 Køge, fra kl. 15.00 - 18.00. Det er gratis at deltage og tilmelding kan ske ved at benytte dette link: http://filer.erhvervsstyrelsen.dk/innovationsmarked/0/199

sl