Christine Centeret er blevet reddet
Statens satspuljemidler på socialtområdet er blevet forhandlet på plads
Det aarhusianske værested, Christine Centeret, der hører under Center for Seksuelt Misbrugte får del i de 47 millioner kroner, som statens satspulje på socialområdet giver.
Aftalen er forhandldet på plads, og den gælder fra 2016 og frem til 2019.
Pengene, som centeret i Aarhus altså får del i, glæder rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF):
”Centeret er ikke længere lukningstruet. Med satspuljemidlerne kan det vigtige stykke arbejde, som centeret dagligt leverer, fortsætte. Ofre for overgreb kan også fremover få nye netværk og få hjælp til at få bearbejdet deres traumer. Det kan hjælpe mange videre,” siger Medom i en pressemeddelelse.
”Uanset hvad man ellers måtte mene om satspuljecirkuset, så kan vi fejre, at disse mennesker ikke lades i stikken.