Fortsæt til indhold

200.000 kroner fordelt til projekter

Samfund
Camilla Olesen

120 borgere har fordelt 200.000 kroner til 10 forskellige deltagerprojekter i Aarhus. Blandt andet fik Skraldecaféen, Madvognen og Café New Life 25.000 kroner, mens der blev tildelt 5.000 kroner til fortsat at modtage flygtninge i systuen i Gellerup.
"Masser af engagement fra deltagerne, stor nysgerrighed hos de fremmødte og en vildt spændende afslutning. Det var en herlig aften, som jeg ikke kunne have ønsket mig bedre," siger rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Thomas Medom (SF) i en pressemeddelelse.
Foruden de nævnte modtog Café Venligbo, Mestringsgruppe for teenagepiger med ADHD, Netværk for unge med brugererfaring fra psykiatrien og Singletur der dur hver 25.000 kroner.
Da der var stemmelighed blev der trukket lod om de sidste to projekter. Her blev det Foredrag om LGBT + historie, der fik 10.675 kroner og Vi tror på dig fik 9.325 kroner.