Det må ikke blive for piget

For første gang nogensinde oplever Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, at der nu er flere drenge end piger på nogle af skolens hold.
Sådan er det for eksempel i skolens Skanderborgafdeling, hvor der på grundforløbet til Pædagogisk Assistent-uddannelsen i år er startet 10 drenge og blot seks piger.
To af drengene er Mathias Degnbol Greve og Jonathan Armando, der aldrig selv har været i tvivl om, at de gerne ville arbejde med børn.
“Jeg har altid fået at vide, at jeg var god til børn, og det fik jeg bekræftet, da jeg arbejdede i en SFO, inden jeg søgte ind på SOSU-skolen,“ forklarer Mathias, mens Jonathan fortæller, at han siden 7. klasse har vidst, at han ville uddanne sig til noget, hvor han skulle arbejde med børn.
“Det gør mine tre fætre også,” fortæller han.
De to klassekammerater er enige om, at det er en gevinst for undervisningsklimaet, at der er nogenlunde lige mange piger og drenge.
Den opfattelse deles af deres klassens lærer, Adam Reymann Hesager.
“Det giver en anden dynamik i klassen, når der er så mange drenge. De skal lære det samme som før, men det sker på en lidt anden måde, og det er en gevinst for alle,“ mener han.
Det er ikke kun på uddannelsen til Pædagogisk Assistent, at antallet af elever med ulige CPR-numre vokser. Det samme er tilfældet på uddannelsen til Social- og Sundhedshjælper og -assistentuddannelsen.
Stigingen begyndte så småt i 2007 og ved de seneste tre optag på Social - og Sundhedsskolens Skanderborgafdeling har der været lige mange kvinder og mænd. Og nu har mændene ligefrem overhalet kvinderne på nogle af holdene.
“ Det er min oplevelse, at de mandlige elever bliver taget imod med kyshånd både i det pædagogiske og i det sociale- og sundhedsfaglige felt,” siger leder af Skanderborgafdelingen, Anne Dorthe Bjerringgaard Carlsson.
“Og alle de gode historier betyder selvfølgelig også meget i forhold til rekrutteringen, ligesom det er med til at tiltrække, at drengene på vores grundforløb nu oftere kan møde rollemodeller på vores hovedforløb,” konstaterer hun.
For Mathias og Jonathan har det forlængst mistet mening at tale om kvinde- kontra mandefag.
“Vi spekulerer ikke over hvilke fag, der er umandige, og vi opfatter heller ikke pædagogstudiet som et kvindestudium,” slår de fast.
“Det var mere i gamle dage, men tingene ændrer sig. Jeg tror, at der vil komme flere mandlige pædagoger fremover,” siger Jonathan, mens Mathias supplerer:
“Børn trænger til at tumle, og det er vi drenge gode til. Det må ikke blive for piget.”