Fortsæt til indhold

Horsens Sejlklub har kåret årets sejlere

Nykredit Sailor of the Year 2015 gik til to personer, der sørger for at andre kan dyrke deres sport

Samfund
Arkiv

Nykredit Sailor of the Year 2015 i Horsens Sejlklub gik til Jørgen Jensen og Hans Olesen, der hver uge står for at arrangere pigekapsejladserne. Prisen er sejlernes egen pris, som afgøres ved afstemning iblandt klubbens medlemmer, oplyser Horsens Sejlklub i en pressemeddelelse.
Andenpladsen gik til OL-pigerne i 'Horsens til OL' projektet, mens liga-stævnearrangør Morten Fjerbæk fik tredjeflest stemmer.
OL-pigernes andenplads blev hurtigt dedikeret til et af klubbens nye talenter, Christian Vinkler, der netop er skiftet fra optimist til Laser Radial og har OL som sit store mål.
”Han skal have samme støtte, som vi fik i vores ungdomsår, da vi startede vores OL drømme,” siger Anette Viborg, der selv er aktuel OL-kandidat sammen med Allan Nørgaard i Nacra 17.