Indbrudstyv tog bilen
Erland Rasmussen
En 53-årig kvinde lå og sov på førstesalen i en villa på Adslevvej i Hørning, mens en indbrudstyv rodede rundt i stueetagen, hvor han blandt andet stjal nøglerne til familiens bil, som han efterfølgende kørte væk i.
Indbruddet fandt sted mellem onsdag 11. november klokken 22 og torsdag 12. november klokken 05, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg. Bilen var en Peugeot 206 med nummerpladerne XK 53 214. Der blev også stjålet en bærbar computer og 1500 kroner.