Kan man lære at være positiv?

Livet forandrer sig. Det ved vi, men er vi gode til at håndtere de forandringer, vi møder? Det korte svar er nej. Men vi kan øve os på at blive bedre. Du får lige et par eksempler på, hvor vi gør det godt og knap så godt.
I denne avis kan du eksempelvis læse et interview med de tre hovedrolleindehavere i Teatret Svalegangens nye stykke “Martyrer”.
Lokalavisen Aarhus Weekend har blandt andet talt med skuespiller Kaja Kamuk, der fortæller, at det altid er vemodigt for hende, når en forestilling er spillet til ende, for så bliver hele holdet bag splittet for alle vinde. Men hun påpeger; det også betyder, at man skal i gang med noget nyt med nogle andre spændende mennesker.
Det er en indstilling, man kan bruge i flere af livets sammenhænge, men ikke alle, for enhver, der er blevet forladt af en kæreste, kan tale med om, hvor svært det er at se fordelen ved at møde nye og spændende mennesker, når man mest af alt har lyst til at grave sig ned.
I en helt anden boldgade så har jeg flere gange skullet opdrage på hundehvalpe, og der gælder det om at sige NEJ i det eksakt rette øjeblik, hvalpen laver ulykker, og så igen i nøjagtig samme øjeblik, som den holder op, skynde sig at sige DYGTIIIIIIG, så kræet ved, at nu gør den det rigtige.
Det er lettere sagt end gjort, når man står og kigger på, at en lille sort uldtot gnasker i ens næstbedste par sandaler med en ubeskrivelig fryd i øjet og de små skarpe tænder begravet så dybt i læderet, at man ønsker, man selv kunne nive hvalpen i nakken med samme kraft. Men den går ikke. Så det er svært at vende modgang til noget positivt.
Dog er det en god øvelse at tage lidt let på nogle af livets besværligheder. Vores nabo har dekoreret sin væg med tre bogstaver. P og Y og T. Og det øver hun sig på at sige til de ting, hun alligevel ikke kan gøre noget ved. De tre eksempler siger det samme på tre forskellige måder. At tingene altid forandrer sig, og det må vi som mennesker vænne os til. Hvis man kan få sig selv til at forstå, at forandring er det eneste bestående, så er det lettere at vænne sig til at være forandringsparat. Som når man prøver at se det positive i en fyring.
“Når du lukker en dør, så åbner du en anden,” skal der nok være en jubeloptimist, der kvækker til dig, når du er nede at vende. Jeg tror, at måden at få det indarbejdet positivitet på er at give sig selv lov til at være negativ, samtidig med at man kigger en smule fremad og forsøger at se det positive. Eksempelvis er Netflix og jeg utrolig gode til at sumpe sammen, hvis der er noget negativt, der skal konsumeres og bearbejdes.

Med venlig hilsen
Ina Bjerregaard
Weekendredaktør