Opdrag din hund - og dine unger
Og nej, en hund skal ikke altid være i snor
Har du en hund, er den sikkert din bedste ven. Har du ikke hund, så kan hundejere nogle gange nok føles som en prøvelse. For der er sikkert ikke nogen, der synes, det er rart med en hund, der bare buser ind alle vegne, hopper op ad folk, eller gør som en sindssyg, bare fordi der kommer nogen. Derfor er det selvfølgelig op til ejeren at opdrage sin hund, så den ikke generer nogen.
Og ja, nogle hunde er nemmere at opdrage end andre. Og når hunden gør noget uhensigtsmæssigt, ja så ER det ejerens skyld. Det er meget simpelt. Så hvis du har vænnet hunden til, at den må trække dig af sted, mens du hænger i snoren, så får du en hund, der ikke kan gå ved fod. Har du altid hunden i snor, så vænner du den heller ikke til, at den skal adlyde dig , når den ikke er i snor. Og ville det ikke være rart? Så du ikke behøvede at gå i panik, fordi den stak af. Du kunne kalde den til dig, eller bede den stoppe, hvor den var og vente på dig. Prøv at spørge dig selv hvilken hund, du er mest tryg ved. Den, der går ved fod uden snor klinet op ad sin ejer, eller den hund, der kommer halsende foran sin ejer - selv om den er i snor - mens den knurrer ad dig.
Det er sjovt, det der med at skulle have hunden i snor. For det er faktisk ikke påbudt, med mindre det er skiltet. For det står i hundelovens paragraf 3, “at i byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem.” Og det er lidt sjovt, for især på stranden, ser man tit hunde, der kommer løbende med deres ejere på slæb bagefter dem. Men hunden er i snor, så ingen kan tillade sig at brokke sig. Mens en hund, der går lige ved siden af sin ejer, dog uden snor, kan få folk op i det røde felt alene af den grund, at reglen om snor ikke er fuldt. Jeg vil da til hver en tid stole mere på en hund, der er under kontrol af sin ejer end den hund, der får lov at slæbe sin ejer af sted.
Det er også rart at have en hund, der ikke efterlader sorte poteaftryk på folks tøj eller gør, når du forsøger at føre en helt almindelig samtale med nogle, du møder på vejen, eller på anden måde forsøger at få al opmærksomheden fra dig, fordi den plejer at være i centrum.
Og helt ærligt, der er også nogle forældre, der kunne tænke en tanke omkring deres egne børn…
For rigtig mange synes, det er træls, når børn smasker, vader ind med mudder på støvlerne eller sætter leverpostejsfingre på bøger eller tablets. Det er nemlig ikke forkert at sige nej til dine børn, så længe du også lærer dem, at de er noget værd uanset, hvor gode de er i skolen, eller hvor gode de er til at rydde op. Men det er selvfølgelig en helt anden historie.
Med venlig hilsen
Ina Bjerregaard
Weekendredaktør