Ja eller nej - det er spørgsmålet

Hvad skal man dog stemme ved folkeafstemningen den 3. december ja eller nej?
Hvad handler afstemningen egentlig om? Hvad sker der, hvis man stemmer ja - og hvad hvis nej?
Spørgsmål som disse svirrer nok rundt i hovedet på mange danskere for tiden. Når vi skal til stemmeurnerne den 3. december og afgøre Danmarks forhold til retsforbeholdet, er rigtigt mange af os i tvivl om hvor krydset skal sættes, viser målingerne.
En af dem er Iann Regan, 53 år og fra Albertslund. Han får i denne weekend en stor chance for at blive klogere.
Folketinget vil i samarbejde med DR, Gallup og professor Kasper Møller Hansen lørdag og søndag samle danskere fra hele landet til folkehøring på DOKK1 i Aarhus.
380 borgere er udvalgt af Gallup til at deltage, og heriblandt altså Iann.
DR sender fra høringen, hvor politikere og eksperter vil diskutere med det udvalgte borgerpanel.
"Jeg deltager tit i Gallup-målinger. Et par gange om måneden svarer jeg på spørgsmål om alt muligt. Pludselig en dag ringede de og spurgte, om jeg ville med til den EU-høring. Det svarede jeg ja til", siger Iann Regan.

Taler om følelser

"Jeg aner ikke hvad jeg skal stemme. Det er meget svært at hitte rede i, hvad det handler om. Men jeg håber da, at EU-høringen vil gøre mig meget klogere", griner Iann, der arbejder som vagt.
"Jeg synes tit politikerne taler meget ud fra nogle følelser, hvor man har svært ved at finde ud af hvad det i virkeligheden handler om."
Meningen med folkehøringen er at give plads til detaljerne og tid til at lytte, diskutere og blive klogere. Det er deltagerne på høringen, som med deres spørgsmål bestemmer, hvad høringen kan give svar på.
Deltagerne er udvalgt af Gallup, så de udgør et mini-Danmark. Det betyder, at det er folk i alle aldre, med forskellig politisk overbevisning og fra alle egne af landet, som deltager.