Coach sætte fokus på iværksætteruge
Det vigtigste er at få iværksætterne og ”Ole-opfinder-typer” frem i lyset, under Danmarks Vækst- og Iværksætteruge i uge 47, der nu kaldes Global Entrepreneurship Week, Denmark, mener coach Bente Nørgaard fra Grundfør, der som en af mange tilbyder gratis iværksætter-workshops. Se mere på www.gew.dk
Ifølge Dansk Erhverv er der i løbet af det sidste år opstartet 4.690 nye iværksættere alene i Østjylland. Ifølge statistikken er halvdelen heraf lukket om 5 år. Ligeledes lyder det, at hver 4. iværksætter får NEJ fra pengeinstituttet til finansiering.
Derfor er crowdfunding blevet et hit, hvor der indsamles penge hos almindelige danskere i netværket, som kan støtte et konkret projekt – også kaldet netværksfinansiering som alternativ til pengeinstituttet eller en investor, som vi også ser bl.a. i TV-udsendelsen ”Løvens hule”. Nordea og Danske Bank har eksempelvis netop indgået et samarbejde om at støtte iværksættere med formål om at komme i førerposition på det digitale område med udvalgte virksomheder, som er en vigtig brik i fremtidens konkurrence. Så er du innovativ og med på ”beatet”, har du måske en chance.
Gør dit forarbejde
“Gør dit forarbejde, så du ikke risikerer at havne i en ny IT-boble, som vi så tilbage i 2000-2001,” lyder det fra Bente, som har 35 år i ryggen fra finansbranchen, heraf 25 år som erhvervsrådgiver og problem-løser.
Hun vurderer, at en stor del af årsagen til de mange virksomhedslukninger, som oftest ikke er fri-villige, skyldes iværksætterens utålmodighed, manglende forarbejde og en tro på, at iværksætteren kan klare alt selv og derfor ikke gør brug af den rådgivning, som allerede findes i markedet.
En god start er at kontakte det lokale erhvervsråd, som tilbyder alle iværksættere gratis vejledning. Her kan iværksætteren efterfølgende vurdere, hvor det så vil være hensigtsmæssigt at få hjælp, sparring, mentor eller en tov-holder.
Oftest er det første møde eller telefonsamtale gratis for iværksætteren. Benyt dig af det. Tag dig tid og drik en kop kaffe og få et råd eller 5 tips med på din vej – og spring ikke over, hvor gærdet er lavest, når det handler om iværksætteri.
Startkapitalen giver Bente. Det koster kun en krone at etablere et IVS (iværksætter-selskab). Med IVS giver du ro og tryghed omkring familiens økonomi. Du må gerne være ældre end 30 år, for Danmark har brug for alle, der kan bidrage med nye ideer, jobskabere og økonomisk bæredygtige virksomheder. Iværksætteri er kommet for at blive!