Søndervangskolen mindsker støjen

Lyden af højtråbende børn og personale blandet sammen med klirrende glas og porcelæn har været en stor del af hverdagen på Søndervangskolen i Viby, når eleverne om morgenen og middagen samles omkring bordet for at spise.
Men nu er den voldsomme larm blevet dæmpet i form af lydmaskering, og i stedet kommer der musik ud af højttalerne, der er blevet en del af loftet - musik, som hvis du forestiller dig, at du går ude i skoven, hvor fuglene kvidrer om ørerne på dig, og træerne står og vejer i vinden.
“Vi vil gerne prøve at forbedre arbejdsmiljøet for både personale og elever. Der har været rigtig meget støj fra kantinen, fordi børnene på grund af vores madordning spiser sammen. Det er en kultur, vi gerne vil have her på skolen, så eleverne mærker, at det er hyggeligt at sidde sammen og spise, men det har betydet ekstremt meget larm,” siger skoleleder på Søndervangskolen Rani Hørlyck og fortsætter:
“Vi havde et par lærere, der var begyndt at gå med høreværn, fordi der var så meget larm, og det er selvfølgelig ikke et signal, vi skal sende, men det var naturligvis deres måde at vise, at der var for megen støj. Det var derfor vigtigt for os at gøre noget.”

Støj påvirker hjernen

Her kommer det aarhusianske firma Ergoacoustic ind i billedet. Skolen har været i tæt dialog med direktørerne Mina Iranzad og Claus Hansen.
“Det er vigtigt, at man beskæftiger sig med støj. Lyde, der ikke giver mening, gør, at de virker som flimmer, og så kobler hjernen fra. Det er også derfor, at mennesker kan blive stresset i støjmiljøer,” forklarer Mina Iranzad.
Udover hjernen bliver også kroppen påvirket, og ifølge Mina viser undersøgelser, at hvis man bliver forstyrret, så tager det 25 minutter, inden man er tilbage på sporet. For børnene på Søndervangskolen har det betydet, at der hvor de burde være friske og klar til undervisning - nemlig efter en frokostpause - der er hjernen slet ikke klar, fordi de har været udsat for så megen støj i kantinen.

Nærmest som et lydtæppe

Ergoacoustic har ved hjælp af de små højttalere og musik i kantinen nærmest lagt et lydtæppe ud, for det handler nemlig ikke om at fjerne lyden, men at man med en anden form for “støj” kan camouflere den usunde støj.
“Man har brugt den her metode i USA gennem mange år blandt andet på sygehuse og plejehjemme. Det er pt. det eneste middel, man kender til, som virker,” siger de to direktører.
For at man bedst forstår, hvordan metoden virker, så forestil dig, at du sidder i en flyvemaskine. Dem, der har prøvet det, ved godt, at det er rigtig svært at høre dem foran og bagved. Det er fordi, man anvender lydsmaskering i form af den konstante summen, der er, når man flyver.
Det svarer også til, at du kan høre, hvad der bliver sagt, inden du tænder for emhætten, når du laver mad, men når den er tændt, så kan du ikke nødvendigvis høre, hvad en person bag dig siger til dig.
Og lyden, der bliver sendt ud, er ikke højere end en stille opvaskemaskine, der kører.

Klare forbedringer

Claus Hansen var ude på Søndervangskolen og lave målinger, inden lydmaskeringen blev sat op og også efterfølgende, og der er sket markante forbedringer.
“Når jeg ser børnene i spisefrikvarteret nu, så råber de ikke længere på tværs i kantinen, som de gjorde inden. Det har gjort en kæmpe forskel,” siger han.
Også Rani Hørlyck har observeret en forbedring af miljøet:
“Vi lavede spørgeskemaer til elever og personale før og efter, og det har vist, at vi bestemt er på rette vej. Medarbejderne har blandt andet oplevet, at deres behov for at råbe og irettesætte eleverne er blevet mindsket,” siger hun.