Fortsæt til indhold

Indskrivning til Daghøjskole

Samfund
Mogens Greve

HORNSLET Der er torsdag 19. november kl. 12-13 på Rosengården indskrivning til Daghøjskolen, som holdes samme sted 15.-18. marts 2016. Foredragsholderne er Bjarne Nielsen – ’Jysk humor fra Aakjær til Hausgaard via Brovst’, Ole Thomsen – ’Det lune Land’ om livet på Mols, Gert Rune – ’Fra knoglekræft til ironman’, Danny Bruslund og Jes Christensen - Sangforedrag om John Mogensens liv og død, Pia Cisko, Hospitalsklovnen Petunia – ’Hvorfor er der brug for humor på hospital og plejehjem?’ og Karin Flensborg – ’De 7 dødssynder’, hvor pisken svinges over dagens dansker til både gys, grin og eftertanke. Om onsdagen er der bustur som blandt andet indbefatter rundvisning på Glasmuseet i Ebeltoft og middag på Fuglsø.