120 år med habitter i Harder

To århundredeskift, et årtusindskift, to verdenskrige og fem mesterskaber til De Hvii'e er blot nogle af de store begivenheder, som er sket i Harder Herretøjs 120 års levetid.

1. juni 1969 startede Flemming Heine Jensen i butikken, som han i dag ejer med sin søn.

“Da jeg startede, sagde min gamle chef altid, at man ikke kunne blive set uden ordentlige sko og hat. For hvordan skulle man ellers kunne hilse? Hatten fik jeg aldrig, men det blev ofte påtalt,” fortæller Flemming Jensen med et smil.

I 46 år har han skabt folk med sine klæder. Dengang som nu er det elegant herretøj i den bedre ende, der ryger over disken.

Skjorter, habitter, blazere og smokings. Silke, uld og bomuld. Udover små variationer i snit og materialer, er opskriften faktisk den samme, som den har været de seneste 120 år.
Der er dog sket en hel del i den mellemliggende tid, og Flemming Jensen husker, hvordan det var, da han startede i 1969.

“Tiltaleformen er meget anderledes i dag, end den var, da jeg startede. Man er meget mere ligeværdig i dag, hvor man dengang bukkede underdanigt og brugte titler, når man talte til kunden. Der er jo ingen, som er Des i dag,” forklarer Flemming Jensen og fortsætter:

“I dag handler det om at sætte sig i kundens sted og finde det, han nu søger. I dag går kunderne også rundt og ser, rører og føler på varerne og lader sig inspirere, før de beder om betjening. Dengang henvendte sig ved disken, og så blev man betjent.”

14 millioner fodgængere

Strøget og Clemensbro ser helt også anderledes ud i dag, hvor fodgængerne er konger.

“Dengang var der fortov på hver side, og så var der sporvogne og biler i midten. Det var stadig et godt strøg, men det var helt anderledes trafikeret. Man tænkte ikke så meget over det med trafikken dengang. Gågaden kom vist i 1972, og det var lidt af et tilløbsstykke,” fortæller Flemming Jensen.

Strøget var dengang ikke kun befolket af folk, som skulle fra A til B, eller folk som lige stod og manglede en cravat, skulle til marskandiseren eller i isenkræmmeren.

“Mange klædte sig pænt på og promenerede på Strøget i weekenden, hvor man kiggede vinduer. Også selvom butikkerne var lukket,” mindes Flemming Jensen.

Omkring 47.000 personer bevæger sig i gennemsnittet gennem Støget i butikkernes åbningstid. Hver eneste dag. Det giver godt 14 millioner årlige besøgende.

Kassedame i tøjbutikken

13 borgmestre, heraf 12 socialdemokrater, har regeret byen i løbet af de 120 år, der er blevet ekviperet herrer i Harder - eller Aarhus Cravatmagasin og Skjortefabrik, som butikken hed, da Marius Ditlev Harder slog dørene op på Store Torv 24. oktober 1895.

I 1940 kom Alban Knudsen ind i foretagenet, som han endte med at overtage og senere flytte de cirka 200 meter op ad Strøget til butikkens nuværende placering.

Butikken er i dag langt større end dengang, hvor butikkens indgang også lå på hjørnet ud mod Clemens Bro, som dengang havde en anden udformning.

“I 1969 havde vi konfektion i kælderen og lingeri i stueetagen, og vi var fire ansatte og ejeren på arbejde. Lige inden jeg startede, havde vi en kassedame, som bare stod for kasseapparatet og telefonen. I min tid har vi 20-doblet omsætningen, men der kommer altså ikke kassedame igen. Sælgere kan bedre svare sig,” siger Flemming Jensen.

Succes med fagnørderi

Hvis man spørger Flemming Jensen, hvad hemmeligheden bag 120 års levetid for en butik, er netop butikkens traditioner en del af forklaringen.

“Vi ligger på Danmarks måske bedste Strøg, og vi ligger mellem Salling og Magasin, og det er på mange måder en velsignelse. Samtidigt er vi os selv og er ikke en del af en kæde. Det kræver et kæmpe arbejde og et enormt engagement,” forklarer Flemming Jensen og tilføjer:

“Vi rejser til Milano flere gange om året, og vi har knyttet tætte bånd til vores leverandører gennem årene. Vi er lidt fagnørdede her, og det er nok en del af forklaringen på vores succes og lange levetid.”

Synger på vej på job

46 år med reverser og pressefolder har ikke gjort Flemming Jensen træt af herreekvipering.

“Jeg er 67, og de seneste syv år har jeg sagt, at jeg går på halv tid. Jeg går ikke fra næste år, men jeg skal til at have nogle længere ferier og noget mere fri. Men jeg kommer jo nok til at være her en del alligevel. Jeg sidder heldigvis og småsynger på vej herind i bilen, og jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag. Men jeg vil gerne holde, så folk siger 'nå, er han stoppet' i stedet for 'det var også på tide',” fortæller Flemming Jensen med et grin.

Lysten skal drive værket

Han kan trøste sig med, at sønnen Henrik Jensen driver forretningen videre, når det så engang bliver ‘på tide'.

“Jeg er heldig, at jeg har en søn, som brænder for faget. Det er første gang, butikken skal gå i familiearv. Måske bliver den på familiehænder i flere generationer, men betingelsen er, at lysten skal drive værket,” fastslår Flemming Jensen, inden han tager afsked med Lokalavisen.