Fortsæt til indhold

Kommunen vil godt stoppe dine huller

Et servicetilbud er på vej fra kommunen til alle privatveje

Samfund
Erling Baastrup

I forbindelse med, at kommunale veje skal overgå til privatveje, har der været en del frustrationer.
Det er altså grundejerforeningerne og vejlaugene, der har ansvaret for at vedligeholde vejene.
Flere af de berørte har været fremme med, om ikke kommunen kunne lave serviceordninger. Stordrift med økonomiske fordele.

I det kommunale system er man ved at skrue en ordning sammen, som vil blive præsenteret og diskuteret på et borgermøde sidst i januar.

Kvalificeret flertal

Overordnet kan kommunen tilbyde en serviceordning, hvis grundejere, der samlet kan pålægges 2/3
af udgifterne, beder kommunen om det. Hvis ordningen kommer på plads, skal også den sidste tredjedel til pungen.
Det drejer sig helt konkret om, at kommunen skal lappe huller, forsegle revner og levere nye asfaltslidlag. Det indbetales et a conto på 2000 kroner pr.100 meter løbende vej. Men meningen er, at de faktiske udgifter skal dækkes, og at kommunen skal sørge for at få arbejdet lavet billigst muligt. Acontobeløbet skal så justeres en gang om året. Slidlaget bestilles hos kommunen i god tid af hensyn til planlægningen.

Dette er et asfalthul. Men er det akut opstået? Eller er det et slaghul?

Et hul er vel et hul?

Hvis et vejlaug eller en grundejerforening vil være med, så skal der laves detaljerede aftaler for at sikre enighed om omfanget.

Så viser forslaget, at der er flere slags huller. Slaghuller og akut-opståede. De første er typisk huller opstået ved frosset vand. De sidste skal angivelig repareres og betales særskilt. En lidt pudsig formulering, da det hele jo skal gøres op efter et år. Det ”særskilte” blæser noget i vinden.

Allerede eksisterende private fællesveje vil blive tilbudt samme serviceordning.