Byens udskældte maskinmester

Kristian Würtz (S) ser virkelig forskrækket ud, da han bliver spurgt, hvad han siger til at blive kaldt byens mest upopulære mand.
Svaret vender vi tilbage til. Lokalavisen møder den 35-årige aarhusianske rådmand for Teknik og Miljø, der har inviteret på Godsbanen, på grund af udsigten fra det stejle tag.
“Herfra kan man se meget af det, der er gang i,” siger han og peger horisonten rundt: Helhedsplanen i Gellerup, Amtssygehuset, som kommunen har købt af Region Midtjylland, Ceres-byen, det nye boligområde på den tidligere fragtmandscentral på Søren Frichs Vej, der skifter karakter, og meget mere. Rådmanden er tydeligt stolt.
“Det er jo fantastisk spændende, som opvokset i byen, at kunne få lov til at præge den, og jeg har altid haft den svaghed, at jeg ikke kunne lade være med at blande mig,” siger Kristian Würtz.
Hvis borgmester Jacob Bundsgaard passer roret i byen, så er Kristian Würtz i maskinrummet. Magistraten for Teknik og Miljø løser de praktiske udfordringer, så borgerne har villaer, veje, varme og vand. De to sidste ting virker, men rådmanden er tilhænger af diversitet på boligmarkedet med en vis andel lejeboliger. Veje og trafik er den helt store udfordring. For Kristian Würtz hænger det sammen med byens vokseværk.

Masser af tilflyttere

Det er ikke bare pendlere, som belaster trafikken på indfaldsvejene. Der kommer også mange tilflyttere til byen.
“De kan se, at Aarhus er et sted, hvor man kan få opfyldt sine drømme, når det gælder uddannelse. Det er en enorm styrke, og for min kone og jeg er tre af vores fire forældre tilflyttere,” fortæller rådmanden.
Kristian Würtz' forældre kom fra Viborg, hvor de ikke kunne få ambitionerne opfyldt.
“De ville til Aarhus for at læse, og min far, der var uddannet blikkenslager, blev socialrådgiver, da han kom til Aarhus. Mor var revisor og drev et lille trykkeri. Hun døde desværre for 10 år siden. Der blev diskuteret politik i hjemmet. Ikke så meget det lokale, men mere uretfærdigheder i verden.”
Også Kristian Würtz opfyldte drømmen. Han blev i 2008 kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Som mange andre blev han på politikerfabrikken engageret og var 2003-2005 formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum.
Pladsbilletten til den socialdemokratiske byrådsgruppe blev sikret i 2005 via 435 personlige stemmer. Han blev genvalgt i 2009 med 1085 stemmer og var klar til større opgaver som ordfører. Da borgmester Nicolai Wammen valgte en landspolitisk karriere, gjorde en rokade Kristian Würtz til rådmand for Børn og Unge, og efter valget i 2013, der gav 1684 personlige stemmer, rykkede han til Teknik og Miljø.
Kristian Würtz har haft andet arbejde og underviste som nybagt kandidat i nogle år i samfundsfag på Marselisborg Gymnasium, men det nuværende arbejde som rådmand passer ham:

Masser af vækst

“Det er spændende, når byen vokser. Vi har masser af vækst i Aarhus og udsigt til endnu mere, og det gælder om at udnytte den til at blive en god by. Jeg har fået en stor interesse i det boligpolitiske og det planpolitiske. Det betyder meget i forhold til, hvordan bor folk, men også hvordan man skaber gode kvarterer, og som følge af væksten opføres der helt nye bydele i Aarhus. Her er det vigtigt, at bydelen består af en blanding af boligformer, husstande og beboere, som gør, at den kan hænge godt sammen i mange år.”
Kristian Würtz og hans medarbejdere beskæftiger sig med mange forhold. Butikslivet i Aarhus for eksempel. Nok kan det være praktisk med indkøbscentre ved motorvejene, men det kan samtidig dræbe butikslivet i centrum.
“Da vi gav tilladelse til kæmpevarehuset, (Ikea, red.) bestemte byrådet også, at der også skulle være store butiksområder i det centrale Aarhus for at understøtte handelen og vise, at det er her, den finder sted. Eksempelvis er man på Lille Torv i gang med at indrette Illums Bolighus. At få forretninger ind i byen betyder meget for byudviklingen, og hvis vi skal lykkes med at opfylde ønsket om, at flere bor og arbejder i byen, gælder det om, at handelen flytter med,” fastslår rådmanden.
Men hvad nytter de mange planer, når man ikke let og ubesværet kan komme ind til byen for at arbejde eller handle. Er rådmanden, der med sin familie bor i Åbyhøj, selv tilfreds med tilgængeligheden til byen?
“Den er jeg absolut ikke tilfreds med. Det har i mange år været forsømt at få en god tilgængelighed til byen, men vi har nu mulighed for at ændre byen,” siger rådmanden, hvis udstråling afslører, at spørgsmålet optager ham:
“Væksten har i mange år bevæget sig væk fra centrum, så vi har nu et potentiale for at lade byen vokse tættere, blive mere bymæssig og rent faktisk en storby.
Vi har ikke en infrastruktur, der understøtter, at mange mennesker dagligt kan komme til og fra og rundt i de mere tæt bebyggede dele af byen. Vi mangler det S-togs net og metrosystemet, som man i mange år har haft i København. Noget af det, der kan få en by og den kollektive trafik til at fungere, er, når der effektivt kan flyttes mange mennesker, siger han og fortsætter ivrigt:

Masser af trafik

“Det er noget, byen har forsømt i årevis, og det samme er sket på nationalt plan.
Det, at det går godt i Aarhus, burde have større national betydning, end det har. Ikke alene bor vi en million mennesker inden for en times rejse fra Aarhus, og der bliver skabt rigtig meget værdi her. Det er selvindlysende, at vi har en vigtig hovedstad, men som nation kunne vi have gavn af at have mere opmærksomhed på, at landets øvrige store byer faktisk har noget at spille ind med.
Når man hører den nationale debat om, hvordan det går i Danmark, kan man godt få opfattelsen af, at det går godt i København, mens resten af landet er i krise.
Det er jo ikke tilfældet, men vi har et land, hvor eliten på alle mulige planer er centreret i hovedstaden. Der har været for lidt fokus på at få Aarhus, Odense og Aalborg til at fungere som store byer, og infrastruktur er en vigtig del af det.
Jeg synes egentlig, at vi gør, hvad vi kan inden for de rammer, vi har. Vi er ved at bygge den første letbaneetape, og hvis man kører rundt i byen, kan man se, at vi er i gang ret mange steder på indfaldsvejene. Den næste letbaneetape fra Aarhus C til Brabrand er på vej i planlægning, så jeg synes, at der er nogle fornuftige ting i gænge, men det er klart, at der er tale om meget store investeringer, og fra staten fik vi dækket knap halvdelen af første etape.
Og der er brug for mere national støtte i området. Den store udfordring er E45. Den tidligere transportminister og den nuværende statsminister har sagt, at det er vigtigt at se på E45. De får chancen for at gøre noget ved forholdene på den stærkt trafikerede vej i løbet af efteråret. Vi skal have sat gang i en udvidelse af E45 mellem Skanderborg og Aarhus. Også fordi staten selv har peget på, at der vil være kritisk trængsel inden 2020.
Togfonden er et rigtigt skridt, men det tager lang tid. Togfonden kommer sent til Aarhus og Østjylland, og jeg synes, at der mangler blik for, at det er rimelig vigtigt, at vi fra hele Danmark kan komme hurtigt til København, men der er også Hamborg, Tyskland, Europa, som er enormt vigtigt for Jylland samhandelsmæssigt, og som man har et underfokus på.”
Men har det nuværende byråd samme fokus på en Kattegatbro, som tidligere byråd?
“Kattegatbroen er et vigtigt Aarhus-projekt, men det er for hulen også et vigtigt danmarksprojekt, at vi lever i et land, hvor man har valgt at have meget store afstande på et geografisk lille areal.”

Masser af planer

Der er mange planer og projekter, men for de bilister, der dagligt holder i kø, er det let at blive rasende på rådmanden, der får skylden for de mange forsinkelser.
Hvordan er det at være byens mest upopulære person blandt de bilister, der dagligt holder i kø?
“Har folk nogle berettigede frustrationer, går de nok i ligeså høj grad på min funktion som på min person,” svarer Kristian Würtz.
“Jeg tager det stille og roligt. Vi arbejder inden for de rammer, vi har nu, på at gøre vilkårene bedre, og så prøver vi at sige, at vi ikke kan afskaffe trængslen i Aarhus. Byen har nået en størrelse, hvor vi ikke, hvis vi vil bevare de kvaliteter, som byen også har, kan bygge os ud af problemerne. Det er jo altid sådan, at når man kommer til en tæt by, så begynder det at gå langsommere. Hvis vi ser på, hvor meget byen og trafikken kommer til at vokse, så kan vi ikke afskaffe kødannelser i Aarhus i myldretiden. Det er ikke realistisk.
Der handler jo også om, at hvis man sidder i bilen og er frustreret, har man så et godt alternativ. Der er jo folk, som ikke kan komme på arbejde på anden måde end i sin bil, og det er ikke godt nok. Vi skal dels gøre den rejse bedre, men også tilbyde alternativer.”
Rådmanden skal tilbage til møder på rådhuset, og der er ingen firmabil med chauffør, der henter chefen for de 1300 medarbejdere i Teknik og Miljø. Kristian Würtz tager cyklen og lever op til sin egen politik, der har gjort Aarhus til en cykelby.