Fortsæt til indhold

‘Her er vi mennesker’

Trods “groteske dumheder” i sex-sagen på Frederikssund Krisecenter, bakker de fire nuværende beboere op om stedets fortsatte beståen

Samfund
Henrik Gregersen

Alderen ligger fra begyndelsen af 20'erne til midt i 30'erne. De har små børn.
Og så har de fået så mange tæsk af deres ægtefælle eller kæreste, at de er flygtet og nu bor i sikkerhed på Frederikssund Krisecenter.
Dén, der har boet der kortest tid, har boet på centret i små 14 dage.
Kvinden med det længste ophold på stedet har været her i ni måneder.
Men spørgsmålet er, hvor længe kvinderne kan bliver boende. Og om der overhovedet kommer nogle efter dem.
Socialtilsyn Hovedstaden har nemlig indstillet stedet til lukning.
Blandt andet - og især - fordi en mandlig konsulent ikke blot har haft sex med to af de voldsramte kvinder, der tidligere boede der, men også nu er udpeget til at afløse sin mor som leder af stedet. Med opbakning fra en bestyrelse, som socialtilsynet også er skeptisk overfor.
De fire kvinder, der pt. bor på stedet, har ikke just roser til overs for dén situation, de uforvarende er blevet bragt i.
"Dét, der er foregået, er hjernedødt. Men det er også hjernedødt, hvis det skal gå ud over os. Vi kommer fra noget forfærdeligt i forvejen, og så bliver vi straffet for noget, han har gjort, hvis man lukker her. For der mangler pladser på krisecentrene, og hvad sker der så med os? Og hvordan reagerer børnene, hvis de igen skal rykkes op for at komme et nyt sted hen?," lyder det fra kvinderne.

Et hjem

Samtidig med, at kvinderne kritiserer ledelsen og bestyrelsen for at have taget de forkerte beslutninger i kølvandet på sex-sagerne, understreger de dog, at de har det godt på centret, og at de derfor er imod en lukning:
"Jeg har været på tre krisecentre. Og for mig har forskellen været, at her er jeg blevet mødt med varme i stedet for professionel distance. Man har brug for at føle sig som et menneske, og det gør man her," lyder det fra én af kvinderne, der suppleres af en bofælle, der har været på centret i syv måneder:
"Vi er jo ikke anbragt her. Hvis ikke vi følte, vi fik hjælp, kunne vi bare gå herfra. Siden sagen dukkede op, er der sket en ændring; der er flere lukkede døre, der er mere afstand og det virker totalt professionelt. Så de gør faktisk et forsøg på at gøre dét, tilsynet be'r dem om. Men for mig er der ingen tvivl om, at det var rarest, da jeg kom. Der var døren åben, og man fik hjælp, når man havde brug for det. Hvis der var kommet en truende SMS, kunne vi snakke om det med det samme i stedet for at booke en tid flere dage frem i tiden," siger hun til Lokalavisen.
Af tilsynet er krisecentret også blevet kritiseret for at overinvolvere sig i kvindernes sager, tage deres parti og hjælpe dem i sager om forældremyndighed i stedet for at lade det være op til de relevante myndigheder at afgøre sagerne.
Dét har kvinderne også bemærket. Men på en for dem positiv måde:
"Man kan blive her længere tid end andre steder. En sag om samvær og forældremyndighed kan jo tage rigtig mange måneder. Men ved at være i sikkerhed her, kan vi undgå, at der lige pludselig dukker en far op, som slet ikke er i stand til at passe sit barn, og tager det med, fordi man jo har delt forældremyndighed. Så for os giver det tryghed, at vi kan være her, indtil behandlingen i statsamtet er overstået."