Laver showroom
De to ejere bag kontroltaarnet.dk åbner showroom i to måneder med droner og fjernstyrede biler
Mandag klokken 14.00 åbnede et showroom i Tema Centret i Hammel.
Her kan du se flere fjernstyrede biler og droner og prøve dem.
Vil du købe, så får du en tablet i hånden og bestiller selv over nettet. Tre dage efter er den leveret til din adresse.
“Vi har tit selv savnet service og at man kan prøve dronen, eller den fjernstyrede bil. Tit ser du det kun på nettet eller den bliver i pakken” fortæller 31-årige Michael Welander fra Hammel og 22-årige Joachim Bech fra Fredericia.
Derfor etablerede de hjemmesiden kontroltarnet.dk, hvor de blandt andet sælger modelfly, droner og fjernstyrede biler.
De kender hinanden fra Bilka i Tilst, hvor Michael Welander var afdelingsleder og Joachim Bech var ansat.
De har begge interessen for modeller. Den ene for droner og den anden for fjernstyrede biler, racerbaner og modeltog.
“Min far havde kælderen af modeltog, da jeg var dreng, så det kom vel ind den vej,” fortæller Michael Welander.
Planen er at vise kunderne hvilke produkter de har og så lukker showroomet igen 31. december.
Der vil være åbent alle hverdage og weekender, fortæller de to.