Fortsæt til indhold

Y’s Men’s lover låger til alle

Julekalenderne fra Y’s Men’s i Grenaa og Rønde er nu på vej ud i lokalområderne

Samfund
Mogens Greve

En del af de 55.000 julekalendere som Y's Mens klubberne i Danmark har fået lavet, bliver solgt via de lokale Y's Mens klubber i Grenaa og Rønde.

Velgørende formål

Formålet med salget er at tjene penge til velgørende formål. Y's Men's har kontakt med lokalforeninger og skoleelever m.m. som sælger kalenderne for 35 kroner pr. stk. mod at få et beløb pr. solgt kalender, mens Y's Men's får resten – og bruger pengene til at støtte socialt og humanitært arbejde i ind- og udland.
Der er chance for gevinster bag hver af de 24 låger – og mulighed for at deltage i en lodtrækning om ekstra gevinster på 3 x 5.000 kroner – og hovedgevinsten på 15.000 kroner.
Kalenderen er tegnet af Annette Carlsen og er fyldt med karikaturtegninger af blandt andet kendte politikere.