Vi skal komme hinanden mere ved

“Der må være mange andre, der har det på samme måde.”
82-årige Rudolf Foustad ser folk lige ind i øjnene, når han taler.
Det er nemlig den bedste form for menneskelig kontakt, mener han og tilføjer, at der er alt for lidt af den i dagens Danmark. I hvert fald, når man kommer op i årene.

Taler om tabubelagt emne

“Man kan have flere tusinde venner på Facebook, som man aldrig har set. Det er unaturligt i forhold til rigtig menneskelig kontakt,” uddyber Rudolf Foustad.
Det er ikke fordi, Rudolf Foustad lider af computerforskrækkelse.
Tværtimod. Computeren er elsket tidsfordriv og står tændt på skrivebordet i værelset i lejligheden i Eskebækparken i Vrold ved Skanderborg.
Her sidder vi sammen med Skanderborg Kommunes opsøgende medarbejder, Henriette Østerby Nielsen, der har formidlet kontakten mellem Lokalavisen og Rudolf Foustad.
Skanderborg Kommune har nemlig gennem et særligt projekt forstærket indsatsen for at finde frem til og hjælpe ældre, der oplever ensomhed.
Og Rudolf Foustad vil gerne stå frem og dele sine tanker om det ofte tabubelagte emne.
“Jeg kan godt få tiden til at gå. Men jeg savner en at snakke med en gang imellem,” siger han.
Rudolf Foustad henviser til, at selv om der bor mange i området, så er det sjældent, han ser nogen snakke sammen. Nogen hilser, andre går lige forbi.
“Vi er mange enlige pensionister. Vi mødes tilfældigt, når vi venter på bussen og snakker måske lidt om vind og vejr. Og så sætter vi os ind på hver sit sæde i bussen. Man ser heller ikke mange, der snakker sammen inde i byen. Der mangler lidt,” mener Rudolf Foustad.
Den 82-årige pensionist mener, at folk bør komme hinanden mere ved.
“Det er blevet en vane med mobiltelefon, computer og net. Man sender hinanden en sms i stedet for at snakke med sin nabo. Det er synd,” fortsætter Rudolf Foustad.
Foustad mener, at flere ældre må føle det samme.
“Jeg er bange for, at mange føler som jeg: Sådan er det at blive gammel,” siger han og tilføjer, at det ikke behøver at være sådan.

Nu skal der ske noget

Drømmen er at få mere gang i naboskabet, gerne med en beboerforening og madklub samt en hjemmeside til opslag, hvor man kunne finde nogen at gå en tur i skoven med.
“Det er vigtigt, at der står en og venter udenfor døren. Ellers udsætter jeg det, fordi det regner, eller fordi jeg lige skal tjekke noget på computeren,” lyder det.
Rudolf Foustad er derfor glad for kontakten til kommunens opsøgende medarbejder.
“Nu ser jeg lys forude og har genvundet troen på, at man alligevel kan bruges til noget,” siger han.