Jeg er stadig Maria - nu er det bare en Maria der tør
29-årige Maria Bischoff Richter skal som den første dansker nogensinde deltage i den internationale konkurrence Slimmer of the Year
“Uanset hvordan det ender i konkurrencen, så føler jeg, at jeg allerede har vundet. Den rejse, jeg har være på fra at veje 123 kilo til nu at veje 80, det er en kampe stor sejr.”
Smilet finder let vej han over Maria Bischoff Richters ansigt, og lige nu har Skanderborg-pigen også god grund til at smile. På onsdag drager hun sammen med sin ernæringsvejleder, Janneke Provst, til Liverpool i England, for som den første dansker nogensinde at deltage i konkurrencen Internationale Slimmer of the Year.
29-årige Maria er nomineret til titlen, fordi hun på ni måneder tabte sig 43 kilo og har holdt vægttabet lige siden.
“Når man taber sig så meget, så er man ikke den samme person bagefter. Det er et helt nyt mindset, jeg har nu. På mange måder, er jeg et helt andet menneske. Jer er stadig Maria, men nu er det en Maria, der tør træffe vilde og mærkelige beslutninger. En Maria der tør.”
En mental øjenåbner
For Maria var rejsen fra 123 til 80 kilo en mental øjenåbner, der satte hendes tilgang til livet i perspektiv.
“Det er mange processer, man er igennem, både mens man er undervejs, men også bagefter, når man skal til at finde sine egne ben igen, men nu som normalvægtig,” fortæller hun.
“Alle ønsker en mirakelkur, men vi ved jo godt, det ikke findes. Jeg valgte en kur med måltidserstatninger, fordi det gav et hurtigt vægttab til at begynde med, og det havde jeg brug for for at holde motivationen. Og så var det let,” siger hun.
“Men det betød, at jeg i en periode ikke var særlig social, fordi jeg ikke magtede at skulle svare på folks spørgsmål omkring pulverkure. Man skal forklare en masse. 'Pulver? Yeah, right!' Sådan tænker mange jo. Det blev lettere, da jeg havde tabt så meget, at det kunne ses. Så var folk pludselig enormt nysgerrige.”
Professionel støtte
Maria satte fra start 80 kilo som sit mål, men troede faktisk i lang tid, det var et fuldstændig urealistisk mål.
“I begyndelsen tænkte jeg, at jeg skulle være glad, hvis bare jeg kom under 100 kilo.”
Derfor var Maria glad for den vejledning og støtte, hun fik fra sin ernæringsvejleder.
“Hun bekræftede mig i, at jeg kunne nå mit mål, hvis jeg ville. Den coaching, ros og motivation, der følger med, når man vælger at få professionel hjælp til sit vægttab, er i høj grad med til at bære dig igennem. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det,” understreger hun.
Efterhånden som vægttabet skred frem, fik Maria et nyt syn på mad.
“Tidligere fyldte mad alt for meget i mit liv. Det var hygge, det var trøst, det var...alt. Nu er jeg klar over, at jeg skal være i det her resten af mit liv. Det var ikke bare en fase, mens jeg tabte mig. Kostomlægning og konstant fokus på, hvad jeg spiser, er et vilkår, jeg er nødt til at forholde mig til altid. Sådan er det bare.”
“I dag er jeg meget mere opmærksom på, hvad jeg putter i munden. Er det fordi, jeg virkelig har lyst til at spise det? Eller er det bare fordi, jeg kan? Og når jeg vælger at spise noget rigtig usundt, så sørger jeg for at nyde hver eneste mundfuld,” kommer det med et stort grin.
Følelsen af “normal”
Tidligere dyrkede Maria med egne ord 'nul-og-en-disse' motion. Det ændrede sig i takt med, at hun fik mere energi og overskud.
“Jeg er blevet rigtig glad for at cykle lange ture og for spinning. Faktisk er motion blevet en vigtig del af mit liv i dag, og vel at mærke fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal. Tidligere følte jeg mig til grin, hvis jeg mødte op til en motionstime på et hold, og ikke kunne det samme, som resten. Jeg følte mig forkert. Den følelse er væk nu.”
I det hele taget er følelsen af at være “normal” en af de største sejre, det store vægttab har givet Maria.
“Jeg har aldrig nogensinde i mit liv haft følelsen af at være smart. Nu ser jeg mig selv med helt andre øjne. Det at føle sig helt normal...den følelse er ubeskrivelig.”
Især i forhold til tøjindkøb er verden nu fuld af muligheder. Sådan oplevede Maria det ikke tidligere.
“Jeg glædede mig sjældent til store fester, for det betød en ekstra udfordring for mig. Hvor skulle jeg nu finde et pænt 20-mands telt at svøbe mig i? I dag glæder jeg mig til fester og til at dresse up, ligesom alle andre unge piger. Og når jeg går ind i en tøjbutik, så tænker jeg: 'Ha, det der kan jeg da sagtens passe.' Ingen, der ikke har prøvet det selv, kan forstå, hvor stor en sejr, det er.”
Tvivler ikke længere
Vægttabet har fået Maria til at tage sit liv op til revision. Kæresten sagde hun farvel til efter mange overvejelser, og hun søgte også et nyt job, hun ikke tidligere havde turdet søge.
“Som svært overvægtig er der en hel masse ting, du helt ubevidst bare ikke gør. Du holder dig selv tilbage og begrænser dig selv. Overvægtige nøjes ofte. Og tvivler ofte på sig selv. Den indstilling har jeg gjort op med i dag. Nu tror jeg på mig selv og tænker: 'Ja, hvorfor ikke,' når jeg står overfor noget nyt.”
På bundlinjen efter det store vægttab står en Maria, der både er blevet stærkere, gladere og mere positiv.
“Jeg er blevet meget mere udadvendt og frembrusende. Det er en held del sjovere at være Maria i dag, end Maria for 43 kilo siden,” konstaterer hun nøgternt.
Og jo, fortæller Maria, det har skam også haft sin pris. Det koster penge at søge professionel vejledning til et vægttab, og det koster afsavn i kilometervis.
“Pengene er det mindste. Det er den bedste investering, jeg har foretaget i mit liv. En investering i min egen sundhed, trivsel og livskvalitet. Jeg gjorde det for MIG.”
LÆS OGSÅ: Et lettere liv med professionel hjælp
De mange afsavn, der gjorde vægttabet muligt, og den konstante fokus på ikke at tage på igen, har Maria et fuldstændig afklaret forhold til i dag.
“Det har da været pissehårdt undervejs, og der har været stunder, hvor jeg havde lyst til at kaste los og give op. På mit køleskab sidder et foto af mig selv op, som jeg så ud den sommer, hvor det gik op for mig, at min vægt var fuldstændig ude af kontrol. En evig påmindelse om et liv, jeg ikke vil tilbage til.”
“Og selvfølgelig falder jeg da i ind imellem . Men så er det bare op på hesten igen.”