Produktionsskolen inviterer indenfor
Skanderborg Hørning Produktionsskole inviterer indenfor til stort julemarked og åbent hus med masser af gratis aktiviteter lørdag 21. november klokken 10.30-14.00 på Skanderborgvej 6 og 13 i Hørning.
Her er der salg af julepynt, juledekorationer og andre fine varer fra skolen produktion. Skolens band underholder med julemusik klokken 11.15 og 12.30.
Udover at skolen byder på gratis æbleskiver og grillpølser tilbydes også en lang række gratis aktiviteter: Lav dine egne stylter, lav dine egne til og fra kort, få lavet et sundhedstjek eller en minimanicure, bag et snobrød eller få taget et portrætfoto.
Alle er velkomne - også nye elever.
For dem, der overvejer at starte som elev på skolen, vil der være mulighed for at tale med en af skolens vejledere, og flere gange i dagens løb laves rundvisninger på de arbejdende værksteder. Skolen optager nye elever hver dag året rundt, og har lige nu ledige pladser på flere værksteder.