Pyyyhhhh...Har du styr på vejret?
Grethe Bo Madsen
Har du sunde lunger? Er du i tvivl, så mød op i Bloms Butikker i dag onsdag 18. november klokken 14.00-17.00 og få en lungefunktionsmåling, når Skanderborg Kommune og Skanderborg Apotek sammen med Lungeforeningen inviterer til International Lungedag.
Ifølge Lungeforeningen har hver 10. dansker problemer med lungerne, og alt for mange ved det ikke selv. Over en halv million danskere lever med en lungesygdom som astma eller KOL, men alt for mange ved det ikke selv. Åndenød, hoste og følelsen af ikke at ”have luft nok”, er nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på.
Jo før en lungesygdom opdages og behandles, jo bedre liv kan man leve med sygdommen.