Fortsæt til indhold

Forpestede lig fra middelalderen på Albani Torv

Usædvanligt fund af cirka 700 år gammel fællesgrav i Odense Midtby

Samfund
Arkiv

Åbne munde med overraskende velbevarede tandsæt og tomme øjenhuler i kraniet var det makabre - men fascinerende - syn, som forleden mødte arkæologerne fra Odense Bys Museer, da de gravede i jorden under Albani Torv.
“Det var ikke overraskende at finde skeletter her, for Albani Torv var kirkegård i 500 år indtil Albani Kirke blev revet ned og kirkegården lavet om til torv,” fortæller arkæolog Mikael Bjerrregaard ved Odense Bys Museer, som i disse år har travlt med at undersøge Odenses undergrund, før letbanen kommer til byen.

Pest eller anden epidemi

Hvad, der derimod overraskede arkæologerne, var, at man fandt en fællesgrav med fem skeletter, som var begravet uden en kiste. Det drejer sig om fem unge mennesker mellem 10 og 20 år, vurderer Mikael Bjerrregaard.
Meget tyder på, at de er blevet begravet i stor hast, siden der ikke har været tid til at begrave dem, som skikken bød.
“Og det tyder på, at de fem unge er blevet ofre for pesten eller en anden epidemi, som har gjort, at det skulle gå hurtigt med at få dem i jorden,” siger Mikael Bjerrregaard.
De fem skeletter ligger meget tæt med arme og ben ind i hinanden, så det er tydeligt, at de ikke er blev stedt til hvile i hver sin kiste.

Arkæologerne har fundet omkring 50 lig under udgravningerne på det lille stykke fra tatoo-shoppen til kirkegårdsmuren på Albani Torv.

Kulstof 14 og DNA

Odense Bys Museer overvejer at lave en kulstof 14-prøve for at forsøge mere præcist at tidsfæste fundet af de fem unge, fortæller museumsinspektør Mikael Bjerregaard.
“Vi har ikke fundet hverken træ eller keramik, som har kunne hjælpe os med at tidsfæste skeletterne i massegraven. Derfor vil det være til stor hjælp at kunne bruge moderne teknologi til at påvise alderen,” siger arkæologen, som dog er lidt skeptisk for, at metoden vil være præcis nok.
“ Det viser sig, at en kulstof 14-prøve er ikke nødvendigvis helt præcis, hvis menneskene har spist meget fisk. Og det gjorde de jo dengang,” konstaterer han og tilføjer, at knoglerne også skal DNA-testes, så man kan se, om de døde eventuelt var i familie med hinanden.
“Det er et meget spændende og usædvanligt fund. Antropologerne hos SDU fortæller, at man kun har kendskab til to lignende fund af den periode,” siger Mikael Bjerregaard.
“Alle har hørt om pesten, hvor folk døde i hobetal, men vi har ikke tidligere vist så meget om, hvordan de blev begravet,” siger han.
Skeletterne skal nu gøres rene og sendes derefter til netop antroplogerne på SDU.

Stolt inspektør

Det er en meget tilfreds museuminspektør, Jakob Tue, som danner sig et overblik over udgravningerne.
“Det var fantastisk at være med til det meget usædvanlige fund. Det er meget tilfredsstillede at kunne konstatere, at ens faglighed gør, at vi kunne gøre sådan en opdagelse,” siger han til Lokalavisen Odense.