Seks-årige Mikkel tog fri for at kigge på nedrivning

Han står der på fortovet og følger med. Gravkoen flænser den ene luns af stråtaget af efter den anden, på det 225 år gamle hus på Hroarsvej i Hadsten.
Og Mikkel. Han ser det hele. Følger maskinens bevægelser med øjnene.
Han er vild med maskiner og har været det hele sit seks-årige, snart syv-årige liv.
Værelset er fyldt med dem og han leger med sine maskiner stort set hver dag. Der er jo altid noget der skal væltes, eller fragtes rundt på gulvet i et børneværelse.
Han bliver snart syv år og højest på ønskesedlen er en maskine fra Fætter BR. "Det er en med grab," afslører han. Han bliver syv år om mindre end en uge.
Maskinerne fylder så meget, at han lokkede farmand til at arbejde hjemme fredagen før første skoledag.
For kammeraterne og SFO'en kunne ikke stå mål med rigtige maskiner, lige nede på nabovejen, hundrede meter fra hans hjem.
Ved garagen skal faderen have lagt fliser. Lige nu er der bare sand på jorden, inden fliserne er kommet på. Mikkel har afspærret grunden med minestrimmel. Et par legetøjsmaskiner er tydeligvis i gang. Det er grunden på Hroarsvej, hvor han i legen er lidt hurtigere end virkelighedens hus. For hjemme hos Mikkel er huset allerede revet ned.
"Jeg fik morgenmad og så har jeg kigget på maskiner ind til nu," fortæller han mig. Da jeg taler med Mikkel, er klokken lidt over 11.00.
Om lidt venter middagsmaden og så skal han derud igen. For maskinerne. De kan noget i Mikkels liv.
Hvad skal du være når du bliver stor?
"Noget med maskiner," kommer det hurtigere end en grab kan flænse endnu en luns af den gamle ruin på Hroarsvej.