Fortsæt til indhold

Kan man rejse i tiden?

Foredrag af 'Danmarks første standup-fysiker"

Samfund
Anette Bonde

“Er tiden blot en illusion, fordi den udelukkende skabes i tanken – og kan vi derfor rejse i tiden? Kan strengteorien bane vejen for tidsrejser og rejser til andre universer end det, vi kender?”
Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for en eftermiddag på Sostrup Slot, hvor professor emeritus Holger bech Nielsen stiller op til debat. Det er lørdag 28. november klokken 14-16.30 i Kampestenslængen.
Holger Bech Nielsen er utvivlsomt en af Danmarks mest kendte videnskabsfolk, og er blevet kendt for sin entusiastiske optræden på tv som ”Danmarks første standup-fysiker”. Han har givet originale bidrag til blandt andet strengteorien og modtog i 2001 den højt estimerede Humboldt-pris for sit videnskabelige arbejde. Han har endvidere medvirket i filmen “Teorien om alting”, hvor han forklarer om sine egne og fysikkens teorier om universets opståen og historie. Dertil figurerede han som gennemgående element i makkerparret Wikke & Rasmussens spillefilm Russian Pizza Blues.