Velkommen til Danmark

En dag faldt jeg over en artikel, der er tilbage fra 2011, hvori der var et citat fra Dronning Margrethes nytårstale samme år:
"Vi har overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var den enkeltes opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse over for såvel vore nærmeste som for dem, vi ikke lige løber på i det daglige”.
Hendes udtalelse satte en masse tanker i gang. Hun har jo fat i noget. Den måde vores kultur og tænkemåde er indrettet på i dag, spærrer for det solidaritetssamfund vi kender.

Noget-for-noget

Det er blevet sådan, at det hedder noget-for-noget. Hvis jeg skal gøre noget for dig, skal du også gøre noget for mig. Det der med, at man bare gør noget for at glæde andre, er blevet en sjælden ting.
Skal man belønnes hver gang? Det bliver godt nok dyrt i sidste ende.
Anerkendelse er en af de ting, der er mangel på, når vi snakker om et solidarisk samfund. Accepten til at der er plads til alle. Anerkendelse for det vi gør, og den måde vi er på.
Før min tid handlede det om social retfærdighed, ligestilling og den enkelte medborgers ret. Det var lige meget, om du var kvinde eller mand.
Alle skulle have de samme rettigheder til at leve et værdigt liv.
Min generation er opvokset i et samfund, hvor egne behov kommer i første række størstedelen af tiden. Prøv bare at se, hvordan vi forholder os til flygtningekrisen.
Vi er gået så langt, at vi har fået udsendt skræmmeannoncer i udlandet for at fortælle, at Danmark er et dårligt land at komme til. Jeg skammer mig over det.
Kan man ikke forholde sig bedre til sådan et problem? For mig virker det til, at der ikke bliver kigget grundigt nok på sagen.

Efter Paris

Jeg og det meste af Europas befolkning føler sig i høj grad truet efter hændelserne i Paris.
Det jo næsten lige meget om de er flygtninge eller terrorister, de gør det jo alle sammen.
De er alle ens. Jeg tror, den tanke har strejfet en del efterhånden. Sådan er det ikke. Nogle flygter fra deres hjemland af den simpleste årsag; der er ikke en fremtid for dem i deres egen land.
Det er så her, vi danskere kommer ind i billedet. Vi skal droppe den mistillid, der er blevet opbygget, og få Danmark til at være et attraktivt land at komme til. Mistilliden baner vejen for den dømmende nation, vi er blevet. Sommetider er der altså ikke en ond bagtanke.
At vi får nye til landet, kan faktisk gå hen og blive sundt. Vi skal stole lidt mere på det, der sker omkring os, og så hver især bidrage til, at der kan komme noget godt ud af alt den forandring, der sker i øjeblikket.

Respekt og tolerance

Europols datasæt har vist, at kun 0,7 % af mislykkede og gennemførte terrorangreb har været religiøs rettet hen over en tidsperiode på syv år.
Det beviser en hel del. Bare fordi en person har en anden religion og lever efter andre normer, end man selv har og gør, er det ikke mere forkert end det, man selv gør.
Det er her, anerkendelsen kommer til kende. For at et samfund skal kunne fungere, er det vigtigt, at der er respekt og tolerance for de forskelligheder, der er til stede.
I et fællesskab skal man ikke kunne lide alle, men der skal være plads til alle.