Fortsæt til indhold

Aftenåbent med øl-foredrag hos købmanden

Købmand Bit Carstensen og købmandsgruppen hygger om kunderne med ølsmagning og info om butikken

Samfund
Anette Bonde

Købmandsgruppen og købmanden i Gjerrild inviterer til aftenåbent torsdag 19. november fra klokken 18 - 21. De vil gerne vise butikken frem på en hyggelig aften med ølsmagning fra den lokale ølbrygger Torkild Haves sortiment. Han vil fortælle om sine øl og give gode råd om brygning.
Desuden bliver der givet information om blandt andet nedsparings-konto og om den ny-etablerede vareudbringnings-ordning hos købmanden. Der bliver også mulighed for at indtage en kop hyggelig købmands-kaffe med hjemmebagt kage og smagsprøver fra købmandens bake-off sortiment.
For dem der er gangbesværrede eller af andre grunde ikke selv kan transportere sig til arrangementet, er der mulighed for at få kørelejlighed ud og hjem af et medlem af den frivillige gruppe af vareudbringere.