Fortsæt til indhold

Kasper Fisker Jensen ’spiller’ med ved BrixMiniCup

Der er Brix Mini Cup for tredje gang i den kommende weekend, og igen med det lokael fodbold-ikon Kasper Fisker Jensen på præmielisten

Samfund
Anette Bonde

Så er det i den kommende weekend, 20. - 22. november, at Auning IF fodbold igen holder BrixMiniCup. Det er tredje gang, det store ungdomsstævne for både piger og drenge, finder sted, og med støt stigende deltagertal.
Stævnet er arrangeret i samarbejde med Sponsorudvalget for Auning IF og i den forbindelse er det lykkedes at skaffe præmier til de deltagende for over 50.000 kroner. Der er således mulighed for at få en præmie med hjem, selv om man ikke lige bliver blandt de fire vindende hold. Ligeledes er det muligt for trænere at tage hjem med en præmie for positiv og motiverende optræden. Blandt alle deltagende hold trækkes der, mens stævnet løber, lod om forskellige præmier, der kommer hele holdet tilgode.

Vind et træf med Ksper Fisker Jensen

Èn af præmierne er Kasper Fisker præmien. Superligaspilleren Kasper Fisker, som jo stammer fra Nørager ved Auning, har på trods af stor træningsmængde og andre gøremål, afsat tid til, selv at være præmie i dette års BrixMiniCup. Sidste års vinder af Kasper Fisker præmien var A.C. Norddjurs og træner Keld Kristensen fortæller om en meget positiv oplevelse, idet Kasper Fisker deltog i U10 drengenes træning og han overtog hen ad vejen træningen fra Keld Kristensen.
“En stor oplevelse for drengene, at blive trænet af en ”ægte” superligaspiller.”
Efterfølgende gav Kasper Fisker et foredrag for alle klubbens ungdomsspillere og forældre, om livet som prof. fodboldspiller og de op- og nedture der følger med. Efter foredraget var der også tid til autografskrivning.