Lad os alle komme ind i klimakampen

Vidste du, at en mobiltelefon skaber 75 kilo affald under fremstillingen? Eller at det 'koster' 8 tons affald at lave en guldring med diamant?
Nå ikke? Så velkommen i klubben af klimanovicer.
Det glade budskab er imidlertid, at det er supernemt selv for den dovne at komme med i klimakampen. Titlen som den nye tids klodeforvalter er for alle fra ung til gammel.
Det er så nemt at gøre en forskel, og når vi er mange, skal vi blot skrue en lille smule på blusset hver især for at nedbringe CO2-udledningen.
Størst gevinst er der at hente som boligejer ved at skifte til energiruder og isolere bedre. Det giver et bedre indeklima, ens hus stiger i værdi, og man sparer penge på varmeregningen.
Men når det er gjort, hvad så? Når huset er klimaoptimeret, når pærerne er skiftet til energisparepærer, og vi husker at slukke for apparater på stand-by? Er der så mere, vi kan gøre? Svaret er selvfølgelig ja!

Guldet i affaldet

Alt det, vi smider i skraldespanden, bliver brændt af. Eller forsøgt brændt af.
På affaldsforbrændingen forvandles vores skrald til el og sender varmt fjernvarmevand ud i vores radiatorer. Fint, fint.
Men metaldåser, glas og elektronik gør ikke noget godt i den sammenhæng. Det kan ikke brænde og ender derfor bare som et affaldsproblem, som man skal finde plads til at deponere i jorden.
Samtidig går vi glip af vigtige ressourcer.
Helt enkelt kan man sige, at alt, der ikke kan brænde, ikke bør smides i skraldespanden. Det svarer lidt til, at ingen kunne finde på at smide øldåser, vinflasker eller gamle mobiltelefoner i brændeovnen.

Fra dåse til ny cykel

Konservesdåser, kapsler, udtjente gryder og alt andet metal er nemt at genbruge. Når det er samlet ind, skal det bare smeltes om, så kan det, der var en øl- eller sodavandsdåse i går, blive til en gaffel eller en ny cykel i morgen.
At hente jern, aluminium og andre metaller op af jorden koster en hulens masse energi. Den energi spares, hvis vi kan holde metallerne inde i en genbrugscyklus.
For hvert ton metal, vi får samlet ind, spares atmosfæren således for 9 tons CO2.

Gentofte samler ind

Gentofte Kommune kører for øjeblikket en forsøgsordning blandt 1.000 husstande, som indsamler både plastic og metal. Foreløbig tyder forsøget på, at borgerne både vil og kan sortere skraldet, så mere kan genbruges. Mange steder fyldes affaldsbeholderne så hurtigt, at man er gået fra at hente dem én gang om måneden til to gange.

Klimavenlig mad

Du gør noget godt for din sundhed ved at spise mere klimavenligt, så der øses mindre kød og fedt op på tallerkenen – så kan der til gengæld blive mere plads til grøntsager og frugt.
Bliver vi også bedre til at udnytte maden, så den ikke spildes, vil det både gavne klimaet og vores pengepung.

Bil eller cykel

Mere end halvdelen af alle de bilture, vi tager, er på under fem kilometer. På de korte ture når motoren ikke at blive ordentligt varm, og den bruger derfor mere benzin eller diesel, end godt er – og forurener mere.
Jo flere af de korte ture, vi kan tage på cykel, des flere penge vil vi spare, des mindre vil vi forurene, og des bedre vil vores dagsform være. Win, win, win!

Dyrk det - og spis det

Når de mange lavthængende frugter er plukket, er det tid til at plante nye frugttræer. Det kan vi gøre hjemme i haven, og kommunen kan gøre det på vores fælles jord.
I England har byen Todmorden besluttet sig for at blive så selvforsynende med grøntsager som overhovedet muligt.
Foran politistationen står højbede med persille, salat og rabarber. Rundt i bybilledet mødes man af krydderurter til fri benyttelse, og i parkerne gror kirsebær- og blommetræer, brombær og solbær.

Det gror i Lejre

Man behøver ikke tage længere bort end til Lejre for at se det gro i en kommune, der arbejder bevidst med at plante bærbuske og frugttræer til gavn for beboere og forbipasserende, der kan plukke alt, de lyster.
Alt det der med klimaet, som nogle gange kan virke lidt luftigt og abstrakt, kan således hurtigt komme ned på Jorden og blive helt konkret.
Og vi kan ved at få det til at gro lokalt samtidig hjælpe klimaet globalt!

COP21:
Det næste internationale klimatopmøde, COP21, holdes i Paris fra den 30. november til den 11. december.
Målet er, at verdens politiske ledere kommer tættere på at indgå forpligtende aftaler omkring udslippene af klimagasser.