Skal din virksomhed overleve stormvejret?
Det er fantastisk, når ens virksomhed klarer sig godt. Det er derudover forståeligt, at man gerne vil nyde sin ”succes”. Dog er den bedste måde at sikre, at ens virksomhed fortsat klarer sig godt, at foretage en risikoafdækning – og dermed altid tænke: ”H
RÅDGIVNING Som virksomhedsleder skal man altid gerne kunne svare på spørgsmål som ”hvilke risici truer vores forretningsstrategi”, ”hvor store risici vil vi acceptere”, ”hvordan håndterer vi risici”.
Kan virksomhedslederen ikke svare på disse spørgsmål, vil det sandsynligvis være en god ide at tage sig tid til at tænke nærmere over sin risikoafdækning. Rådet kommer fra advokat Steen Witthøfft fra Partner Advokater i Køge, som den 30. november afholder et kursus om emnet.
Hvorfor risikoafdækning?
Formålet med en risikoafdækning er ikke kun at tjene penge, men også at forhindre tab. Risikoafdækning er således ikke kun en god idé, men også et lovkrav efter blandt andet selskabsloven, hvor virksomhedens bestyrelse er forpligtet til at varetage virksomheders risikostyring.
Steen Witthøfft peger derfor på, at risikovurderingen og risikoafdækningen er et vigtigt redskab i sin risikostyring, da det er en måde at have en plan B klar på, og dermed styrke og beskytte sin virksomheds position på markedet og realisere sine forretningsmæssige mål.
- Det er ligegyldigt om din virksomhed har 100 ansatte eller 10 ansatte, der er altid en risici forbundet med din virksomhed og din branche. Det er derfor relevant for alle virksomheder, at få foretaget risikoafdækning, siger Steen Witthøfft.
En risikovurdering vil derudover være en hjælp på mange områder indenfor virksomheden, da den er med til at afhjælpe bl.a. hvem der er ansvarlig for hvad, er der styr på dokumentationen, hvilke aktiver er der i virksomheden, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der er.
Steen Witthøfft understreger, at risikoafdækning ikke kan forhindre, at der intet negativ sker for din virksomhed, men at det kan medføre, at den negative påvirkning fra en uønsket hændelse bliver mindre, fordi man er forberedt og har en handlingsplan.
En lang række begivenheder kan gøre at en virksomhed ikke når sit mål eller kommer i økonomisk ubalance, det kan eksempelvis være hvis en nøglearbejder pludselig dør, eller hvis ens faste leverandør lukker.
Hvordan gør man?
En god risikostyring og risikoafdækning kræver ifølge Steen Witthøfft systematik. Der skal foretages en risikovurdering af risici over hele virksomheden, det vil sige indenfor både ledelse, organisation, kunder, markeder m.fl.
Efter en risikovurdering skulle man gerne som virksomhed stå med klarhed over hvilke risici man skal være opmærksom på, og hvordan de prioriteres indbyrdes. For fremadrettet at bevare overblikket over sin risikostyring, kan man for hver risiko vælge en ansvarlig, der holder ledelsen orienteret, og risikostyring kunne med fordel indsættes som fast plads på bestyrelsens dagsorden.
Hvis man ønsker at høre nærmere om risikoafdækning, afholder Steen Witthøfft i øvrigt et gratis kursus d. 30. november kl. 17.30-18.30 om risikoafdækning. Tilmelding foregår via Partner Advokaters hjemmeside.
sl