Fortsæt til indhold

Luciaoptog og adventskoncert i Fruering Kirke

Samfund
Grethe Bo Madsen

Første søndag i advent markeres i Fruering Kirke med to koncerter. Kirkens to pigekor indleder med luciaoptog og julekoncert klokken 15.30. Derefter fortsættes med et bredt udsnit af sange, som er sunget i efterårets løb. Om aftenen klokken 19.30 fortsættes med den traditionsrige adventskoncert, hvor dirigent Anne Rossau for 13. gang står i spidsen. Koret tæller knap 40 medlemmer, som hver uge arbejder seriøst med kormusikken for blandt andet at kunne give denne times stemningsfulde koncert. På programmet er kormusik fra østeuropæisk tradition, engelsk og dansk julesang, spirituals samt fællessange. Til begge koncerter er der gratis adgang.