Katastrofe på vej til de ældre

Lillian Knudsen, formand for Faglige Seniorer på vegne af Faglige Seniores hovedbestyrelse Venstre-regeringen har som en af sine første handlinger stillet krav til kommunerne om, at de skal spare over 8 mia. kr. i de kommende år. Penge, der skal afleveres til staten, inden man går i gang med at forhandle finansloven for næste år. Det er ude i kommunerne, den nære ældreforsorg ligger. Og derfor kan man naturligvis frygte, at kravet om at spare flere milliarder vil ramme de ældre. Katastrofe nr. 1. Og så er der ældremilliarden, som blev vedtaget under den forrige regering. Den må da kunne hjælpe på det hele? Nej, ikke nødvendigvis. For den nuværende regering har planer om at ændre på den metode, man bruger til at regne hver kommunes andel af milliarden ud. Den vil favorisere de større kommuner, på bekostning af de såkaldte udkants-kommuner. Her står de ældre til at miste mange millioner. Katastrofe nr. 2. I forvejen slås hele området med nogle helt konkrete problemer. Nemlig overbelægning på sygehusenes langtidsmedicinske afdelinger, som især huser ældre patienter. Antallet af ældre stiger, og da ældre meget ofte har flere forskellige sygdomme, er det en udfordring, der kun ser ud til at blive større i den nærmeste fremtid. De ældre kan nemlig ikke sendes hjem, hvis den rigtige pleje og genoptræning ikke er på plads. Det er kommunernes ansvar. Og det koster dem penge. Derfor ligger nogle, raske ældre alt for længe på hospitalet, mens andre sendes hjem alt for hurtigt. Liggetiden er faldet konstant de seneste år, og samtidig er antallet af genindlæggelser steget med alarmerende hast. Derfor er flere tusinde patienter – heraf mange ældre - røget tilbage på hospitalet igen inden for samme døgn, som de blev udskrevet. Så selv om regeringen vil sende 500 mio. kr. den anden vej ud til kommunerne, rækker de næppe ret langt. Og så har vi slet ikke talt om den forebyggelse, er måske kunne afhjælpe nogle af problemerne. Altså har vi her katastrofe nr. 3. Det er og bliver os gamle, der taber, uanset hvordan man vender og drejer det. Det er så umenneskeligt, at det næsten ikke er til at bære. Politikere og embedsmænd taler om kroner og øre. Vi andre ved, det handler om mennesker.