Fortsæt til indhold

Hillerød-forfatter fortsætter fortælling om kendt fotograf

Lennart Weber har skrevet en ny bog om den banebrydende Hillerød-hof-fotograf og film-mand Peter Elfelt, og det bliver ikke den sidste

Samfund
Steen Tue Bjerborg

Hillerød-journalist og forfatter Lennart Weber kan bare ikke få nok af Peter Elfelt. Efter bogen, 'Peter Elfelt - Fra Hillerød til Hoffet', der udkom i 2012, har Lennart Weber nu skrevet og udgivet en ny bog om den banebrydende hoffotograf og filminstruktør fra Hillerød, der bærer titlen, 'Arven efter Elfelt'.
"Ud over at have haft enorm betydning for dansk foto-historie er Peter Elfelt en fascinerende person, der hele tiden kommer nyt frem om. Derfor er jeg også allerede nu gået i gang med at skrive en ny bog om ham," forklarer Lennart Weber, da Hillerød Posten møder ham i Slotsgade foran det hus, hvor Peter Elfelt i en alder af bare 12 år i 1878 kom i lære hos en anden kendt Hillerød-fotograf, Carl Rathsach.

Historiske fotos

I den nye bog kan man se et foto af facaden til Carl Rathsachs atelier, som den så ud dengang i Hillerød. Derudover er bogen spækket med en lang række andre historisk unikke og meget flot og skarpt gengivede fotografier fra Peter Elfelts enorme foto-arkiv. Og det er ikke tilfældigt. For bogen handler - som titlen antyder - i højere grad end den første om Peter Elfelt som fotograf og den arv, som hans foto-arbejde har efterladt til eftertiden.
"I dag er det fuldstændig utænkeligt at kommunikere uden billeder. Men for 100 siden var der stort set ingen billeder i aviser og andre steder. Derfor har 90 procent af de billeder, man kan se i bogen, aldrig været fremme og vist offentligt før," fortæller Lennart Weber, der har været igennem et meget langvarigt og omstændeligt arbejde for at finde frem til dem.

Sådan så huset ud, dengang Carl Ratsach havde sit fotoatelier der, og da Peter Elfelt var der. Billede fra bogen 'Arven efter Elfelt'.

Fra 300.000 plader

Hele Peter Elfelts fotoarbejde er nemlig af gode grunde lavet som gammeldags negativer. Derfor ligger de i dag på over 300.000 glasplader på Det Kgl. Bibliotek.
Lennart Weber måtte derfor gennemlæse 75 håndskrevne protokoller for at finde frem til de 1200 negativer, han ville bruge til sit arbejde med bogen. Og dem måtte han så affotografere - hver og en - med et lille håndkamera, så de blev digitale og kunne bruges til bogen - et arbejde, der kom til at strække sig over fire år.
"Det har været et stort og omstændeligt arbejde, men det har også været spændende og sjovt. Og jeg har jo tid nok, nu hvor jeg er pensioneret," smiler Lennart Weber, mens han bladrer op i bogen til et andet sted og peger på et af de billeder, han mener, har gjort hele arbejdet værd.
"Billedet her af cyklisterne fra Hellebæk i 1892 er meget sjældent og kontroversielt. Det skyldes, at der er kvindelige cyklister med på det. Læger frarådede nemlig dengang direkte kvinder at cykle, da det ifølge lægerne kunne ødelægge deres fertilitet. Derfor er det ret usædvanligt med et billede af kvindelige cyklister dengang."

Lennart Weber er ikke færdig med at fortælle Elfelts historie. Derfor er han allerede gået i gang med en ny bog om fotografen. Foto: Steen Tue Bjerborg

Svært fotoarbejde

Et andet billede af nogle opstillede soldater fra en øvelse i Brøndbyøster i 1892 viser ifølge Lennart Weber, hvor dygtig en fotograf Peter Elfelt var. Og det fortæller samtidig en historie om, hvad det krævede at være fotograf på den tid.
"Den hurtigste hastighed, man kunne tage et billede med dengang, var en 1/30-del af et sekund. Det er meget langsomt i forhold til, hvad vore dages lysfølsomme kameraer kan komme op på. Derfor krævede det stor tålmodighed at få alle til at sidde og stå stille længe nok, når man ville tage sådan et gruppe-billede," fastslår Lennart Weber, der selv er en ivrig amatørfotograf.

Peter Elfelts foto her af cyklister fra Hellebæk i 1892 er både unikt og kontroversielt. For det viser også kvindelige cyklister. Og dengang sagde lægerne, at kvinder ikke måtte cykle, da det ifølge lægerne skadede deres fertilitet. Foto fra bogen 'Arven efter Elfelt'.

Havde hemmelig søn

Selvom det altså er billederne og fotografen Peter Elfelt, der er i fokus i bogen, bringer den også nye og meget personlige historier om Peter Elfelt og hans liv.
Blandt andet historien om at Peter Elfelt havde en hemmelig søn, der blev født i 1905, boede 50 år i Hillerød og først fik at vide, at han var Elfelts søn, da han var 26 år. Og arvingerne fik det først at vide på Elfelts dødsleje.
"Det giver igen Elfelts fotoarbejde et helt særligt historisk og personligt skær. For i mange år kom den hemmelige søn ind til København for at blive fotograferet af Peter Elfelt uden at vide, at det faktisk var hans far, der fotograferede ham," slutter Lennart Weber, der endnu ikke vil sætte et tidspunkt på, hvornår den kommende bog om Peter Elfelt udkommer.
Men den skal nok komme. For Lennart Weber kan ikke slippe Peter Elfelt. Slet ikke endnu.