Offer for hjemmerøveri udgiver bog

Krimien befinder sig midt i sin storhedstid. Danskerne elsker at læse om diverse mordgåder og intens jagt på forbrydere. Og nu kan man læse endnu en skrækindjagende beretning om et brutalt hjemmerøveri i Holte, hvor et ældre ægtepar, der har deres to-årige barnebarn på besøg, bliver bagbundet og låst inde i kælderen.
Der er dog en væsentlig forskel mellem bogen 'Hjemmerøveri' og de øvrige krimier på markedet. Fortællingen fra Holte er ikke fiktion. Det er den sandfærdige og uhyggelige beretning om den skæbnesvangre torsdag aften i Holte for snart fire år siden, hvor fire hætteklædte mænd trængte ind i hos ægteparret.

Skræmmende læsning

Vi skruer tiden tilbage til den 19. januar 2012.
Da jeg rejste mig for at gå til døren, var vi netop ved at være færdige med aftensmåltidet, der bestod af lakselagsagne, som jeg havde tilberedt. Jeg har stadig forklæde på, da jeg åbner døren. Min kone hørte i første omgang kun, at jeg talte med nogen ved døren. Da de fire mand rykker ind i huset, opfatter hun dog hurtigt, at der er noget galt. Hun tager barnebarnet på armen og kommer ud i entreen. Hun ser, hvad der foregår. Det gør barnet også uden naturligvis at forstå, hvad det drejer sig om. Men han registrerer tumulten og begynder med det samme at skrige vildt af angst. Min kone forsøger bag om de indtrængende at løbe op ad trappen til første sal. Hun har barnebarnet på armen og i hånden sin mobiltelefon, som hun vil bruge, så snart hun kan komme til det, evt. ved at låse sig ind på toilettet på første sal. Så langt kommer hun ikke. En af røverne springer efter hende op ad trappen, standser hende og tager mobiltelefonen ud af hånden på hende.
Sådan lyder en del af beskrivelsen i det første kapitel. Jørgen Holmgaard har ud over sine egne erindringer researchet på det hjemmerøveri, som han selv var en del af og fremlagt hele historien i bogen. Både for at få bearbejdet oplevelsen, men også for at forstå de øvrige konsekvenser, som et røveri af den karakter har.

Ikke alt kan kontrolleres

Jørgen Holmgaard ønsker nemlig at sætte fokus på nogle af de hidtil oversete samfundsaspekter, som der følger med denne form for voldelige og grove kriminalitet.
"Tilfældighedernes spil er en interessant erfaring, som jeg skriver en del om i bogen. Vi kendte ikke gerningsmændene, som havde udset sig vores bil i indkørslen, som dermed blev afgørende for, at det netop var vores hus, de valgte ud. Vi lever trygt og godt i Danmark, og alligevel kan ren og skær tilfældighed ændre ens tilværelse dramatisk. Det gælder ikke mindst mit barnebarn, som er mærket af denne oplevelse," fortæller Jørgen Holmgaard og fortsætter:
"Forbrydelser er en integreret del af vores samfund, og det mener jeg, man bør være realistisk omkring. Selvom vi har meget styr på tingene i Danmark, er der altså stadig en rest tilbage af noget grimt og ubehageligt, som vi ikke kan kontrollere."
I bogen konkluderer Jørgen Holmgaard det således:
"Siden er sagen naturligt gledet mere i baggrunden både i forbindelse med den sociale omgang og i vores egen indbyrdes kommunikation. Alligevel er erfaringen jo stadig med i bevidstheden. Ikke som et traume, men som en mærkelig bekræftelse på, hvad jeg vidste i forvejen. At tilværelsen selv på det måske mest beskyttede sted og tidspunkt i verden ikke er mere sikker, end at man uvarslet og i løbet af minutter kan komme til at stå ansigt til ansigt med noget af det, som alle med god grund frygter. Få minutter efter at man har siddet og spist i sit hjem en fredelig hverdagsaften ligger man bagbundet på gulvet, og skal tilmed være glad for, at det - foreløbigt ikke er gået værre.

Kompleks sag

De fire hjemmerøvere stak af i parrets Audi, og med sig fik de sølvtøj, smykker, en pels, dankort og mobiltelefoner. Ved retten i Lyngby blev de fire mænd idømt fængselsstraffe, som tilsammen løber op i 19 års fængsel. Og den umiddelbare tanke kan for mange være, at sagen så stopper her. Men ifølge Jørgen Holmgaard er det ikke tilfældet, hvilket også er et af hans motiver for at skrive bogen.
"Den formelle afslutning ved en domstol er jo bare en del af et stort regnskab. Vi lever videre, og det gør gerningsmændene også. Men der er så mange poster, som først dukker op bagefter, og dem vil jeg godt være med til at pege på, for jeg mener, at det er noget, der burde interessere os alle. Jeg håber på mange måder, at 'Hjemmerøveri' kan blive en debatskabende bog. Jeg kommer ikke med nogen løsninger, men jeg gør et forsøg på at vise, hvor kompleks sådan en sag i virkeligheden er," fortæller forfatteren.

Økonomisk byrde

Jørgen Holmgaard og hans hustru har i tiden efter hjemmerøveriet flere gange talt åbent om deres situation i pressen. Blandt andet i en rekonstruktion i Politiken, og da parret indvilligede i at deltage i en såkaldt konfliktmægling med den ene gerningsmand, skete det også med tv-programmet Station 2"s deltagelse.
"Vi medvirkede i konfliktmæglingen, fordi det har et klart kriminalpræventivt formål, og det vil vi godt støtte op om," lyder det fra Jørgen Holmgaard.
Hele den kriminalpræventive indsats er nemlig også et af de områder, som han forsøger at belyse i bogen. Blandt andet skriver han:
I et samfund som vores tales meget om tryghed og sikkerhed. Om at der skal gøres endnu mere for, at den skal blive endnu højere, end den allerede er. Det er naturligvis fint i bred almindelighed. Men vores historie har som den måske vigtigste pointe blandt sine mange aspekter, at kriminalitet og ikke mindst kriminalitet, hvor vold og voldstrusler er hovedingrediens, i hvert enkelt tilfælde næsten altid har tydelige spor tilbage til tidlige oplevelser og mislykkede socialiseringsforløb. Det er børn, der engang har været udsatte, som senere udsætter andre for det, de selv har været udsat for. Man kan aldrig nå dertil, hvor alle som voksne bliver i stand til at fungere problemfrit inden for samfundets rammer og regler. Krimininaliteten kan ikke fuldstændig fjernes, heller ikke fra vores så velfungerende samfundssystem. Men hver gang en livsbane med kurs mod vold og voldskriminalitet kan drejes i en anden retning, vil utrolig meget være vundet.
"Hver gang man kan undgå at folk kommer ind på den kriminelle løbebane, så har man sparet meget på den lange bane. Jeg har forsøgt at beregne, hvad en sag som vores alt i alt koster samfundet, og jeg er meget løseligt kommet frem til et samlet beløb på mellem 50 og 100 millioner kroner. Først og fremmest ligger der en kæmpe omkostning i at folk bliver fængslet. Når folk så kommer ud, er det typisk til offentlig understøttelse, og efterfølgende er der hele resocialiseringsprocessen med at få folk tilbage i samfundet, hvilket også er en stor omkostning," siger forfatteren og fortsætter:
"Dertil kommer vores side. Vi har et barnebarn, som er mærket af denne oplevelse, og som måske får problemer af den ene eller anden art. Heldigvis har vi det selv godt psykisk, men der er mange andre ofre, som givetvis ville have haft brug for psykologhjælp og være mærket på anden vis."

Ingen halve sandheder

Personligt har det været vigtigt for Jørgen Holmgaard at få klarlagt hele forløbet og nedfældet alle detaljer i en bog.
"Forudsætningen for at acceptere, hvad der er sket, er jo på mange måder, at man ved præcis, hvad der er sket, så man har noget objektivt at forholde sig til. Der var flere detaljer, som vi først blev bekendt med i retten, og gerningsmændenes forklaring har ændret sig flere gange i løbet af retssagen. Så der er mange gode grunde til at prøve at udrede det her på en nøgtern og korrekt måde, mens man stadig kan huske det. Men ikke mindst har jeg skrevet bogen for at vores børnebørn på et eller andet tidspunkt kan få ordentlig besked om, hvad der er sket, så de ikke bliver overladt til rygtedannelse og halve sandheder," slår forfatteren fast.

Systematisk løgn

Netop i forhold til retssagen rejser Jørgen Holmgaard i bogen også en mulig kritik af forsvarsadvokaternes arbejde. For som før nævnt var det Jørgens opfattelse i retten, at de tiltaltes forklaringer flere gange blev ændret.
"I løbet af retssagen tænker jeg jo flere gange, om det vil lykkes forsvarsadvokaterne og gerningsmændene at få retten til at tro på deres historier. Det lykkedes heldigvis ikke, og det var meget beroligende at finde ud af, at alle de løgne og historier, som vi lyttede til, ikke påvirkede dommen. Jeg er generelt meget tilfreds med domstolenes og politiets behandling af sagen. Men jeg kan godt spørge mig selv, om forsvarsadvokaterne egentlig gør deres klienter en bjørnetjeneste på den måde, de rådgiver dem. Det er en interessant diskussion," mener Jørgen Holmgaard som i bogen direkte skriver:
"Man får hurtigt bekræftet, at en retssal er et af de steder i samfundet, hvor der bliver løjet mest og mest systematisk."
Fagbladet Advokaten har skrevet til Holte-borgeren, at de vil rejse diskussionen på baggrund af hans kritik, ligesom to forsvarsadvokater ønsker at svare på det.
Dermed skulle den første debat i hvert fald være søsat.