Der er også et liv med kronisk sygdom

Anne Dorthe Andersen og Hans Peter Nissen-Jørgensen har begge haft stor glæde af at gå på Norddjurs Kommunes Sundhedsskoles forløb for borgere med kroniske sygdomme.
”Det har været rigtig udbytterigt for mig. Det har været medvirkende til, at jeg har fået tacklet min sygdom på den rigtige måde og hjulpet mig til at se lyset frem for mørket”, fortæller 69-årige Hans Peter Nissen-Jørgensen om sit forløb på Sundhedsskolen under Norddjurs Kommune.
Han levede et aktivt liv med både cykling og roning, men en dag, da han var ude at gå med hunden, fik han stærke smerter i brystet. Han blev indlagt og senere opereret. Efter genoptræning på kommunens faciliteter i Posthaven, henvendte han sig til sin læge for at få yderligere hjælp.
”Jeg havde jo ligget rigtig længe uden at kunne lave noget, og min krop var meget hurtigt blevet svækket. Det tager tid at få opbygget kroppens styrke igen, og det var en lang og sej kamp, som jeg hurtigt indså, at jeg måtte have hjælp til”.

Ny svømmeglæde

Også 49-årige Anne Dorthe Andersen har fået hjælp på Sundhedsskolen til at tackle sin sygdom, diabetes, på den korrekte måde.
”Især sessionerne med diætisten var meget givtige. Man vidste jo godt det meste i forvejen, men det hjalp alligevel lige at få frisket det hele op.”
Det hjalp hende også, at hun fik et fritidspas, så hun kunne afprøve nogle af kommunens motionsformer. Hun havde altid ønsket mig at lære at svømme, men hun led af vandskræk.
“Så jeg har aldrig turde melde mig til et svømmehold af frygt for, at det ikke ville gå godt.”
Anne Dorthe Andersen svømmer nu regelmæssigt i Grenaa Idrætscenter.

Plads til sjov

Anne Dorthe Andersen og Hans Peter Nissen-Jørgensen gennemgik holdforløbet uafhængigt af hinanden, men begge deltog i holdsessioner med en diætist, en fysioterapeut og en sygeplejerske, hvor de talte om deres sygdomme og hvilke ting, de kunne fokusere på for at få en bedre hverdag. De oplevede begge, at der var en meget fri tone på holdet, og at der var plads til at lave sjov med hinanden.
”Men det er selvfølgelig klart, at der var nogle gange, hvor der var nogen, der ikke lige havde lyst til at snakke eller være så social, men så var det også helt okay, at man bare sagde til de andre, at de skulle tie stille og gå hen at snakke med en anden.”