Lokal forankring med internationalt udsyn
Jyske Bank vil gerne sidde forrest på Køges væksttog.
BANK For øjeblikket buldrer og brager det med aktiviteter i hele Køge kommune - og mange af initiativerne har ifølge John Pihlkjær, afdelingsdirektør i Jyske Bank Køge, brug for den rigtige finansiering, uden for meget bøvl.
Lokal forankring
- Vi er med på alle fronter når væksten skal finansieres, og har fx netop forlænget vores aftale med Køge kommune. Både kommunen og vi var meget tilfredse med det 5 år gamle samarbejde, og da vi både på service og pris uændret kunne byde ind med de bedste vilkår, var en forlængelse naturlig.
Vi oplever i stigende grad et ønske fra lokale, mindre og mellemstore virksomheder, om få finansieret deres vækst. Og ud over at hjælpe vores eksisterende erhvervskunder, kan vi glæde os over også at have fundet løsninger for en række nye kunder, fortæller John Pihlkjær.
Internationalt udsyn
- Selvom megen vækst i Køge kommer i slipstrømmen på de mange lokale aktiviteter, oplever vi også et stærkt og voksende miljø for virksomheder med internationale ambitioner, fortsætter han.
- Vi styrker derfor vores erhvervsteam med endnu en erhvervsrådgiver, med fokus på at skaffe gode finansieringsløsninger og begrænse risici ved handel med udlandet.
I den nærmeste fremtid vil vi invitere internationale virksomheder til det første af flere morgenarrangementer, hvor vi dels vil give en opdatering på valutamarkedet og dels præsentere konkrete værktøjer, som kan hjælpe den enkelte virksomhed i samarbejdet med udlandet, slutter John Pihlkjær.
sl