Fortsæt til indhold

Elton John spiller i Aarhus

Albumaktuelle Elton John besøger for første gang Mindeparken i Aarhus til juli

Samfund
Kim S. Andersen

Med udsigt til Aarhus-bugten og omkranset af skovene omkring Marselisborg kommer Mindeparken til at udgøre rammen, når verdensstjernen Sir Elton John lægger sin koncertturné forbi 'smilets by'.
Det sker mandag 4. juli.
Det internationale topnavn, Elton John, behøver næppe den store præsentation, for igennem sine 45 år som udøvende kunstner har Elton John opbygget en karriere, der er svær at overgå. Med mere en kvart milliard solgte album og utallige priser, inklusiv seks Grammy Awards, kan man umuligt fornægte den indflydelse han har haft i musikbranchen
Til februar udgiver han sit 33. studiealbum 'Wonderful Crazy Night'.
Billetter til 760 kroner stykket kan købes fra mandag 14. december klokken 10 via livenation.dk og billetnet.dk.