Fortsæt til indhold

16-årig pige befamlet ved busholdepladsen

Samfund
Annette Schmidt

En 16-årig pige fra Horsens havde tirsdag klokken 14.30 en ubehagelig oplevelse på busholdepladsen ved banegården på Andreas Steenbergs Plads i Horsens.
Her blev hun befølt på hovedet, i håret og på maven af en mand, der beskrives som 40 til 50 år, mørk i huden eller kraftig solbrændt, 180-185 centimeter høj med brunt hår og skægstubbe.
Manden talte dansk uden accent og var på gerningstidspunktet iført en lys jakke, der var for stor og som havde malerpletter for neden. Han var desuden iført sko med ekstra tykke såler, en gul øreprop i det ene øre og gik med en lang tynd pind.
"Vi arbejder ikke ud fra, at manden er blind, idet han ikke havde armbånd på eller gik med en hvid blindestok. Det var en pind, manden havde i hånden," siger Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti, der kan kontaktes på 114, såfremt du kender noget til denne mand.