Sikke en omgang pjank

"Der blev pjanket og pjattet ved sidste uges byrådsmøde, da byrådet godkendte, at Venstres Gunnar Sørensen får lov til at træde ud af bestyrelsen i Djurs Mad I/S, de to Djurslandskommuner fælles produktionskøkken i Auning.

Gunnar Sørensen har angivet arbejdsmæssige årsager til, at han vil trække sig, men den egentlige begrundelse er utilfredshed med den måde, som byrådsmedlemmer eller andre af byrådet udpegede medlemmer til diverse eksterne bestyrelser og råd honoreres på.

Gunnar Sørensen gik for alvor kold, har han fortalt til Lokalavisen, da et byrådsflertal, ham selv inklusive, godkendte vedtægterne for det Naturcenter Karpenhøj, hvori der står, at bestyrelsen samlet set kan honoreres med 100.000 kroner årligt.

På byrådsmødet sad man kun og ventede på, at et byrådsmedlem havde rejst sig op og foreslået afsyngelse af festsangen “For han er en af hvor egne. ..”.

Ingen gad forholde sig til det principielle i sagen, at et byrådsmedlem blot bevilges afgang fra en en ekstern bestyrelse med henvisning til den helt efter bogen godkendte “arbejdsmæssige årsager.”

Gunnar Sørensen har som formand om nogen lagt energi ind i at få Djurs Mad på fode efter års misregimente, og det anerkender alle i byrådet.

Men ingen stiller spørgsmålstegn ved, om det er godt for Djurs Mad, at han nu forlader foretagendet, selv om han i henhold til vedtægterne ville overgå til at blive næstformand efter nytår.

Et er at reglen om borgerligt ombud i lokalpolitik er et levn fra fortiden, fordi den tvinger lokalpolitikere til at give en begrundelse for at forlade et byråd eller en bestyrelse som Djurs Mad med en søgt begrundelse - AFSKAF?DEN?REGEL.

Noget andet er, at et byråd bare accepterer en søgt begrundelse.

I det konkrete tilfælde burde borgmesteren naturligvis have inviteret sin partifælle på en kop kaffe og forklaret ham, at han, borgmesteren, ville bede Gunnar Sørensen om at blive i Djurs Mads bestyrelse.

Ikke mindst, når borgmesteren har bedt om at få en sag på byrådets snarlige dagsorden, så lokalpolitikerne kan få lejlighed til at tage den principielle diskussion, om honorarstørrelser og -udbetalinger, som Gunnar Sørensen har efterlyst."