Mand vågnede med indbrudstyv i soveværelset
56-årig mand i Uglevang må have fået sig noget af en forskrækkelse
Af Jens Berg Thomsen
En 56-årig mand må have fået sig en forskrækkelse, da han onsdag omkring klokken 12.30 vågnede i sin lejlighed på Uglevang.
"Han ligger og sover, da han fornemmer, at nogen er der. Manden vågner, og der forsvinder en person ud af soveværelset," siger politikommissær Jørgen Lyster fra Nordsjællands Politi.
Manden var ifølge døgnrapporten omkring 30 år gammel, omkring 175 centimeter høj. Han havde kort hår. Manden fulgtes med en anden ud til en sort eller mørkeblå bil og stak af.