Fortsæt til indhold

Indbrudstyv ringede på døren

Samfund
Lotte Gyldenvang

Onsdag morgen klokken 04.15 ringede det på døren til en villa på Cikorievej i Rask Mølle. Men den 82-årige kvinde, der bor i huset, valgte at ignorere dørklokken. Det oplyser Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti.
Kort efter kunne kvinden høre støj omkring huset. Hun stod op, tændte lys og så en mand stå i hendes udestue, som han tilsyneladende var brudt ind til. Da gerningsmanden blev opdaget af den 82-årige, løb han hurtigt væk fra villaen.
Der er ingen signalement af manden, og der blev heller ikke stjålet noget fra huset.