De store firmaer er alle startet herfra

Rektor af Arkitektskolen viser rundt gennem kringelkroge og ind og ud af forskellige bygninger.
Arkitektskolen i Aarhus, der 4. oktober kan fejre 50 års jubilæum, har i dag adresse på ni forskellige steder, de fleste lige omkring hovedbygningen på Nørreport.
Men for de studerende har de mange forskellige lokationer ikke været en hindring for at finde hinanden og skabe store internationalt kendte arkitektfirmaer.
Navne som Arkitema Architects, Cubo Arkitekter, C.F. Møller, Kjaer & Richter, Schønherr og Schmidt Hammer Lassen Architects er alle grundlagt på Arkitektskolen.
Den nuværende rektor, Torben Nielsen, der har været i stolen siden 2010, og er uddannet fra skolen i 1984, er slet ikke i tvivl om stedets enorme betydning for byen.
“Aarhus er den by i Europa med flest arkitekter per indbygger. Uden skolen havde vi aldrig haft så stor en erhvervsklynge af arkitekter her,” siger han.
“Hvis man kigger på det byggeri, der har været i Aarhus gennem de seneste 50 år, så er rigtigt meget skabt af arkitekter, der er uddannet herfra,” siger Torben Nielsen.
Målet er fortsat at være med til at præge byen, at tilpasse sig omverdenen, være adrætte og ikke kun følge efter, men prøve at være pionerer.
“Vi forsøger stadig at være samfundsengageret og ikke bare være i en boble for os selv,” siger rektoren.

Opgør med det akademiske

Han har fra begyndelsen af været optaget af, at skolen ikke skulle være for akademisk.
“Ti forskel fra Universitetet er vi en langt mere praktisk og kunstnerisk uddannelse. Der har dog været en tendens til, at skolen i en periode blev mere videnskabeliggjort på bekostning af arkitekturen og det æstetiske. Men jeg synes, vi er godt på vej mod at finde en fin balance, hor vi har et højt akademisk niveau, men samtidig har en meget praktisk tilgang” siger Torben Nielsen.
Han forklarer, at skolen i dag står på tre ben ligeværdige; det praktiske, det kunstneriske og det videnskabelige.
“Og en taburet med tre ben vipper aldrig,“ mener han.

Bedre arkitekter i dag

Han ser digitaliseringen som en fantastisk mulighed for at skabe endnu bedre arkitekter i dag.
“Det er meget vanskeligere i dag at være studerende. Man skal kunne meget mere. Vi havde lidt mistet den håndværksmæssige del. Men digitaliseringen gør det muligt igen i dag at komme helt tæt på selve produktionen,” forklarer rektoren.
Rundt i de mange forskellige bygninger i baggården til Nørre Allé findes værksteder med robotter, der både kan svejse, skære og fræse.
Altsammen styres fra computeren.
“Det er en kæmpe fordel. De får en én til én oplevelse, ligesom man havde som håndværker. Man kan omsætte sin idé til noget fysisk. De kan dermed bedre forstå teknologien og materialerne. Det gør dem til bedre arkitekter,” siger rektoren.

Ikke nyt ikonbyggeri

Dermed ikke sagt, at de studerende ikke også selv får lov at betjene maskiner.
“Vi har også helt klassiske håndværksmaskiner i industristørrelse. Og sådan har vi også tænkt os, at det skal være på den nye Arkitektskole,” siger han.
I 2017 skal Arkitektskolen efter planen flytte ind på godsbanearealerne i en endnu ikke opført bygning.
“Vi udskriver en konkurrence om byggeriet. Og håber at få rigtigt mange henvendelser også fra udenlandske arkitekter, men jo især fra de mange dygtige danske arkitekter, vi har,” fortæller han.
I begyndelse af december bliver konkurrencen sat i gang.
Han mener, at byen har lidt for meget under ikonbyggeri og stadig gør til en vis grad.
“Der er nogle eksempler på Aarhus Havn, hvor man har været mere interesseret i en spektakulær bygning, end i det gode håndværk og give de rette rammer for et godt liv. Men jeg synes, vi at er på vej mod, at det ikke er tingene i sig selv, der skal være fortæppet, men nærmere bagtæppet for det gode liv,” siger han.
Og det er sådan, han håber, at den nye Arkitektskole bliver udformet.
“Det handler om at skabe nogle gode rammer for et kreativt miljø, som brugerne tager til sig, og hvor der kan opstå nye relationer. Og dermed nye, stærke arkitektfirmaer,” siger rektoren.