Taxachauffør fik flænge i hovedet
Lotte Gyldenvang
Klokken 03.49 natten til fredag satte en kunde sig ind i en taxa ved banegården i Horsens. Han bad om at blive kørt til Fussingsvej.
Men ud for Bülowsgade 5 bad kunden taxachaufføren om at stoppe bilen.
Kunden forsøgte at tage chaufførens pung, men da det ikke lykkedes at fravriste den, slog han chaufføren i hovedet med en ukendt genstand.
"Der er muligvis tale om et jernrør, men vi ved det ikke med sikkerhed. Taxachaufføren, der er en 44-årig mand fra Horsens, fik en flænge på omkring 2 centimer i hovedet," fortæller Allan Munkholm fra Horsens Lokalpoliti.
Efter slagene løb kunden væk fra taxaen.
Han beskrives som en dansk mand, 20-25 år gammel, mørkt hår og var iført en mørk hættetrøje.