Tre indbrud i Horsens
Horsens Lokalpoliti beretter om tre indbrud i Horsens i løbet af torsdag den 17. december.
Det ene indbrud er sket ved en villa på Torsmark i tidsrummet mellem tirsdag klokken 21 og torsdag klokken 09.30. En terrassedør var opbrudt og huset gennemrodet. Der er stjålet sølvtøj og to væghøjtalere.
Fra en villa på Sundbakken i Horsens er der stjålet to MacBook computere, en PlayStation4 samt nogle spil. Tyvene knuste en rude i terrassedøren og skaffede sig adgang til huset torsdag mellem klokken 07-16.40.
Det tredje indbrud gik ud over en lejlighed på Flintebakken i Horsens. Her har ukendte indbrudstyve knust en rude og trængt ind i lejligheden torsdag mellem klokken 12.15 og 21.00. Der blev stjålet fire Noon armbåndsure, et Festina armbåndsur, nogle kontanter og en halskæde med et vedhæng.