Fremtidens gravsteder er også digitale

En kirkegård er spændende at besøge, fordi den nærmest fungerer som en lille tidslomme, men er det nok?
Nye kultur- og familiemønstre, stigende mangfoldighed, øget individualisering og ny teknologi. Kravene til hvad et gravsted skal udgøre og være, bliver stadig større på landets kirkegårde.
Ådalsskolens 4. og 5. klasse har i efteråret arbejdet med innovationsprojektet ”Fremtidens gravsted” som led i SkoleKirke samarbejdet i Syddjurs.
Eleverne skulle i løbet af en ugelang projektperiode komme med forslag og ideer til, hvordan fremtidens gravsted skal se ud, og hvad de skal kunne.
"Hvordan vil I egentlig gerne have, at kirkegårdene skal være i fremtiden," lød spørgsmålet til 4.-5. klasse, der arbejdede sammen på tværs af køn og klasse. Det syntes, de fleste var et dejligt afbræk i den traditionelle skoledag.

Det digitale gravsted

Et fælles kendetegn for de idéer, som eleverne kom frem til, var - naturligvis kunne man næsten sige - at de tager afsæt i den virkelighed og hverdag, der er børnenes.
Det digitale penalhus har taget over med iPad, iPod, iPhone ...
Vejen til hurtige oplysninger er børnenes virkelighed og hverdag, og det skinnede tydeligt igennem i det forslag, som eleverne præsenterede forleden for en kreds af voksne: den lokale kirkeværge, den lokale graver, ungdomspræst i Syddjurs Provsti, Anne Marie Tolbod, skoleleder Gitte Gaml, forældre og bedsteforældre samt SkoleKirke i Syddjurs repræsenteret ved daværende sognepræst ved Ådalskirkerne Eva Pedersen og lærer og projektmedarbejder Pia Nielsen, der nu er gået på barselsorlov.

Mads og hans morfar

Lokalavisen fik senere lejlighed til at møde nogle af børnene og høre om deres projekt. For eksempel Mads, som havde en personlig historie at fortælle om sin morfar, der døde for mere end 20 år siden.
"Jeg ville ønske, at jeg havde kendt min morfar og fået mere at vide om hans liv," fortæller Mads.
Mads og hans gruppe benyttede historien om morfaderen som inspiration til at forme fremtidens gravsted som et sted med en sten, hvori der er isat en iPod med høretelefoner.
"På denne måde kunne man få fortalt historier om min morfar, og måske kunne han også selv fortælle historier," forklarer Mads.
"Gruppen havde det auditive i centrum, at alle skal kunne have adgang til informationen – også selv om man ikke kan læse. Derfor lyden som fokus," supplerer Pia Nielsen.

Århus DOKK 1

En anden gruppe var gået mange skridt videre i Fagre Nye Verden: Kirkegården er på et afgrænset areal med to indgange. På kirkegården er der én grav. Man går hen til graven, hvor der er et panel. Her indtaster man afdødes navn, hvorefter en lem åbner sig og gravstedet/kisten med den afdøde er foran en. Hver kiste og gravsted er udformet til den enkelte. Når man ønsker at sige farvel igen, trykker man igen på panelet og lemmen lukker sig og kisten køres neden under jorden igen.
"I princippet fungerer det som det nye parkeringssystem i Århus DOKK 1," konstaterer Pia Nielsen.

Her er dit liv

En anden gruppe forestiller sig gravstedet som en stor firkantet sten med vand omkring, i vandet sidder der en pære, som kan skifte farve, så vandet har forskellige farver. Når man fører sin hånd hen over gravstedet, aktiverer man en censor, hvorefter der kommer en film eller billeder af den afdøde frem. En moderne udgave af her er dit liv.
Fælles for de projekter, som Lokalavisen fik lov til at høre om, var nysgerrigheden efter at få meget mere at vide, om de døde: Hvordan var deres liv? Hvad lavede de? Hvem var deres familie?
I den mere lavpraktiske afdeling for brugen af ny teknologi havde flere af børnene også idéer til, at der kunne stå en computer fremme i våbenhuset, hvor man kunne søge yderligere viden om de døde på kirkegården. QR-koder til gravstenen, som efterladte og andre interesserede kunne scanne med deres smartphone og derpå se tekster, fotos og høre lydfiler med den afdøde.
Børnene vil gerne bruge kirkegården til andet og mere end at lægge blomster og sørge.
Der skal være noget aktivt at lave der, lød deres fælles budskab, hvis man gerne vil tiltrække nye generationer til kirkegården.