Fortsæt til indhold

Skanderborgs ældre- og handicapchef bliver ny social- og sundhedsdirektør i Billund

Samfund
Arkiv

Skanderborg Kommunes ældre- og handicapchef 58-årige Jan Møller Iversen siger farvel til Skanderborg efter præcis tre års tjeneste for at tiltræde stillingen som ny social- og sundhedsdirektør i Billund Kommune 1. februar 2016.
"Jan Møller Iversen har leveret en stor indsats for Skanderborg Kommune. Han er en kapacitet på det sociale område med stor faglig indsigt og ledelsesmæssig ballast. Og så er han vellidt både blandt sine lederkolleger i koncernledelsen og medarbejderne på fagområdet," siger direktør Lars Kirkegaard.
Jan Møller Iversen kom til Skanderborg Kommune fra en stilling som administrerende direktør for Vejlefjord Fondens Rehabiliteringscenter. Han har tidligere blandt andet været socialdirektør i Herning Kommune.
Stillingen som fagchef forventes at blive slået op i begyndelsen af januar 2016.