"Interessante tanker fra Paul Busk Jensen"
Norddjurs borgmesteren har sendt Paul Busk Jensens idè til vurdering og yderligere gennemgang i kommunens arbejdsmarkedsafdeling
"Det er bestemt interessante tanker, som Paul Busk? J?ensen præsenterer," siger Norddjurs borgmester Jan Petersen (S).
"Jeg kender dem godt, fordi han har fortalt om dem tidligere på et møde."
Læs også: Lokal idé: Grydeklart forslag til udslusning af ledige
Jan Petersen understreger, at han ikke på stående fod kan forholde ?sig til, om idèerne holder vand i forhold til lovgivning og overenskomster, men han har nu bedt Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedsafdeling om en vurdering.
"Jeg har bedt vores fagfolk om at kigge på det, og så vil vi senere invitere Paul Busk Jensen til et møde for at snakke detaljer," lover Jan Petersen.
Borgmesteren forventer, at der kommer et møde i stand inden jul. Jan Petersen siger, at han er enig i grundtanken i Paul Busk Jensens forslag - at ledige, alt andet lige, har en større chance for at finde et job, hvis ?de har været ude på arbejdsmarkedet.
"Vores erfaringer fortæller os, at jo mere virksomhedsnært, vi kan arrangere det, jo nemmere er det for en ungt menneske eller en anden, der er ledig, at få et job senere," siger Jan Petersen.
"Så, jo alle gode idéer til, hvordan vi skaffer folk i arbejde, skal vi tage godt imod og undersøge, hvordan de kan bruges."