Fortsæt til indhold

Sexshop hædret med fornem pris

Børsen uddeler Gazelleprisen 2015 til sexshoppen Sinful.dk for virksomhedens voldsomme vækst

Samfund
Jacob Nielsen

Det er sandsynligvis første gang, at en virksomhed indefor sex- og erotik branchen modtager Børsens fornemme Gazelle pris, når Sinful.dk, som til dagligt sælger dildoer, glidecreme og sexet lingeri, hædres onsdag den 4. november i Aarhus.
Sinful blev startet i 2008 af det daværende par, Tonny Andersen og Mathilde Mackovski, som i dag kun er forretningspartnere. Siden 2011 er virksomheden gået fra 7 til 40 medarbejdere og i samme periode har den opnået en omsætningsstigning på over 500%.
"Vi har arbejdet utrolig målrettet de seneste år, så det at vi modtager Gazelleprisen, er en drøm der går i opfyldelse for hele teamet," siger Mathilde Mackowski, der er firmaets ansigt udadtil.
En del af successen skyldes, at Sinful har arbejdet hårdt for, at gøre sexbranchens ry mere stuerent og mindre tabubelagt.
"Vi arbejder hver dag for at inspirere folk til et mere legende og lystfuldt sexliv, og vi er meget stolte over at Børsen anerkender vores arbejde og ikke er bange for, eller har berøringsangst omkring det at vi er en online shop der sælger sexlegetøj. Og det er et kæmpe skulderklap at vi, så vidt vi kan se, er de første i branchen der nogensinde (siden 1995) har modtaget en Gazellepris," siger Mathilde Mackowski.

Socialt ansvar

Det er dog ikke kun vækst og tal på bundlinjen, der driver Sinful. Den Aarhusbaserede virksomhed forsøger også at vise et socialt ansvar. I 2014 stod firmaet således bag et forsøg, som skulle afdække, om daglig brug af et massageapparat kan hjælpe patienter med
kroniske smerter.
Se eller gense tv-indslag her: Ann-Charlotte onanerer sig ud af smertehelvede