Landspolitisk opbrud kan sagtens slå igennem ved næste kommunalvalg

?“Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges”.

Det gamle A.P. Møller-motto er der en god grund til at hive frem efter sidste uges EU-afstemning om Retsforbeholdet, hvor det politiske establishment helt som ventet fik læsterlige bank af vælgerne.
Det er anden gang inden for kort tid, at de partier, som mener, at de har førstefødselsretten til Statsministeriet ikke er i sync med deres vælgere.

Sidste gang var for halvt år siden ved Folketingsvalget, hvor forskellene mellem land og by blev trukket hårdt op.

Også ved EU-afstemningen var der markant forskel på stemmeafgivningen i vækstområder som Købehavn og Aarhus contra det meste af resten af landet.

Kan tendensen slå igennem ved det kommende Kommunalvalg i november 2017?

Næppe i samme omfang, fordi der generelt er stor forskel på lokale valg og et Folketingsvalg.

Men de to seneste nationale valg må absolut have fået de lokale partiforeninger, der repræsenterer Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten til at vejre morgenluft.

Mens de fem gamle: Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Konservative og SF , bør tage en tur i hver deres lønkammer, fordi det meget vel kan blive ramt på mere end stoltheden i november 2017, hvis de ikke tager den nuværende tillidskrise til landspolitikerne alvorligt.

I takt med at det er blevet comme il faut at bekende offentligt, at man stemmer på Dansk Folkeparti og ikke længere skal sige det i det dulgte af frygt for at blive betragtet som en tosse, skal der ikke megen fantasi til at forstå, at man lokalt i Dansk Folkeparti ser muligheder for at blive endnu større i både kommunalbestyrelsen i Norddjurs og byrådet i Syddjurs efter næste lokalvalg.

Stemmerne ligger og ulmer, og kan Dansk Folkeparti i både Norddjurs og Syddjurs finde et par tunge drenge eller piger, der vil bekende kulør, er der ikke langt til flere mandater.

Det samme gælder Liberal Alliance og Enhedslisten og den ny dark horse, Alternativet som har vist vejen med helt nye måder at tænke politik på, hvor taktik spiller en langt mindre rolle end konkrete politiske dagsordener.

Det landspolitiske opbrud, vi oplever i disse år, kan meget vel slå igennem lokalt, selv om det politiske establishment vil hævde noget andet, men det kan sagtens fejle for tredje gang."